< Tilbage

Ugebrev - uge 24 - Gruppe 114-06-2019 - 10:36

Den sidste uge med linjer

Kære alle

 

Tirsdag:

Køkkenlinjen: Hold 1 (Ditte, Marius, Tilde & Maria): Den allersidste dag på køkkenlinjen, og det var da helt trist. Vi snakkede om alt det mad, vi havde lavet. Vi lavede også de sidste opskrifter færdige, så hver elev på linjen kan få sin egen opskriftsbog. Og så er det jo bare at komme i gang med at lave mad... Til allersidst så vi afslutningen på filmen om grisen "Babe". Den var super spændende, men endte heldigvis godt.

 

På kunst- og samfundslinjen skulle alle elever have samlet alle deres kunstværker sammen, som de har fremstillet i år. De har alle en pose (Skagens Museum) med hjem, med maleri, keramik, tegninger. og de glaskugler de blæste hos Skagen Glaspusteri - så vær FORSIGTIG!!                                       Det har været en spændende linje med kombinationen af samfundsrelevante emner og kunstneriske udtryk :-)


Musiklinjen lavede tirsdag larm og fest i gaden, da vi lavede et sambaoptog igennem hele skolen hvor vi spillede på vores hjemmelavede sambatrommer og shaker. Det vakte stor jubel og alle var glade og synes det var fedt. Ellers har der været ladet op til Sølund Festival'en, som jo pludselig kom tæt på ....


Onsdag stod i korets tegn, så de kunne blive helt klar til den store koncert på Sølund. De skulle derfor øve koncerten igennem fra morgenstunden af. Resten af holdet gik tur fra morgenstunden af og det endte med en fælles pause over i klassen. Efter pausen hentede vi en masse sækkestole ind i klassen og så lavede vi ellers biograf, hvor vi så filmen 'Kærlighed ved første hik'. Efter middagspausen stod den igen på kor for David, mens resten var over i klassen og spillede wii. 


Torsdag stod den på Sølund. Marius og Oliver P blev hjemme på skolen. De hjalp med at lave pizza til frokost. Over middag cyklede Oliver P en tur ned til havnen, hvor han nød en stor is. 


Fredag havde eleverne fri fra skole, så de fik sovet længe og nydt en rolig dag oven på Sølund. 


I ønskes alle en rigtig dejlig weekend.


Mange hilsner gruppe 1 

< Tilbage