< Tilbage

Ugebrev - uge 18 - Gruppe 203-05-2019 - 10:30

Der pakkes og forberedes til studieture i det ganske, danske land ;)

Kære Alle læsere.

Alle linjer har haft mægtig travlt med de sidste forberedelser til studieturene, som finder sted i næste uge - og ih hvor vi glæder os alle sammen. 

Køkkenlinjen

Mandag: Vi brugte meget af dagen på at pakke til studieturen OG laminere et billedprogram til hver enkelt elev. Der blev også lavet flotte og personlige forsider hertil. Endelig fik eleverne også at vide, hvem der skulle dele værelse med hvem.

Tirsdag: Hold 1 pakkede videre til studieturen. Vi har gennemgået programmet en gang til, så nu glæder vi os endnu mere. Vi fik også tid til at kigge til vores kartoffelforsøg. Kartoflerne i labyrinten har efterhånden lange spirer, som virkelig prøver at komme op i lyset, men ”vejen” dertil er lang… Vores kartoffelkrukke udenfor har store toppe – 35 cm, så der sker sikkert også noget under jorden. Det bliver spændende at smage vores egne kartofler.


Friluftslinjen:

Vi har brugt mandag og tirsdag på at forberede os til studieturen - der er blevet gennemgået program, snakket om værelsesfordeling og pladser i busserne mm. Derudover er der blevet bagt og lavet lækker mad til turen – vi kan nu se frem til at spise vores egne lækre pølsehorn, minnipizzaer og kødsovs.

Vi glæder os nu rigtig meget til mandag, hvor friluftslinjen triller på studietur.

Kunst- og samfundslinjen har i denne uge hørt om Skagensmalerne Anna og Michael Ancher og de andre malere i Skagen for 150 år siden. Malerne skiltrede fiskernes barske liv og malede smukke motiver af menneskene og naturen i Skagen. Eleverne har lavet maleopgaver og kigget på forskellige billeder. Vi glæder os til besøget på Skagens Museum, hvor vi skal se de "virkelge" malerier. Og så skal vi have undervisning og lære at male som skagensmalerne!!

I fællesskab lavede vi i klassen en pakkeliste til studieturen og fik snakket rejsen igennem. Eleverne skal selv bære deres bagage til bussen/toget og til vores disstination, så man skal tænke sig om, når man pakker ;-) Vi har både mandag og tirsdag haft motion ude i det gode vejr. 

 

Onsdag var der selvfølgelig kor og motion fra morgenstunden. Herefter havde grupppe 2 en særlig opgave, da det igen var tid til fællesspisning til frokost i pyramiden. 

Denne gang var det gruppe 2's opgave at stå for borddækningen og oprydningen efterfølgende. Vi hjalp derfor hinanden og fik dækket op og pyntet bordene med friske blomster, som vi havde plukket ude i naturen. Det er nu hyggeligt med en månedlig fællesspisning med rigtig god mad. 

Over middag havde nogle brug for lidt ro i klassen, så der blev set en flot animationsfilm "Månens vogter". Andre havde brug for at brænde noget energi af, så de gik i gymnastiksalen. 

 

Torsdag var der igen boundervisning. Der blev pakket studieturstasker i stor stil og arbejdet med indkøb og priser på forskellige dagligvarer. 

 

Fredag var der selvfølgelig svømmeundervisning, ridefysioterapi og musik og bevægelse. Herefter  fik vi afrundet ugen og sagt god weekend. Vi fik også fejret Anne-Louise, som havde rund fødseldag - Hurra!

 

Vi er nu helt klar til mandag, hvor vi alle tager på studietur - der kommer derfor ikkke noget ugebrev fra skoleden i næste uge, men mon ikke I hører fra os ude på linjerne alligevel...

 

Ha en rigtig god weekend. 

Mange hilsner fra elever og lærere i gruppe 2

< Tilbage