< Tilbage

Månedsbrev - Gruppe 4 - Marts - Bodel05-04-2019 - 12:00

Vi er i forårshumør

Månedsbrev Marts

 

Sæt kryds i kalenderen den 29. maj der har vi forældredag i gruppe 4, nærmere besked senere.

  

Den 1 marts var vi til fest i gaden, det var en rigtig hyggelig aften, med høj musik, dans og møde med gamle venner. Der var blev sminket og sat hår inden vi kørte til Ålborg, hvor vi var en tur på Bones og spise inden det gik løs i Jomfru Ane gade.

Lørdag bagte Annika chokolade muffins til MGP festen om aftenen. Vi havde printet stemmesedler ud så vi kunne holde styr på favoritterne, alle var enige om at det var den rigtige sang der vandt. Vi fik stjerneskud til aftensmaden og så inviterede vi gruppe 1 på besøg til at holde MGP fest sammen med os, det var meget hyggeligt. I løbet af dagen havde vi også set nogle af de gamle MGP udsendelser så humøret var helt i top da årets udgave løb over skærmen.

Søndag kørte vi fra Løgstør kl. 10.00 med kurs mod Hjallerup. På dyreinternatet var der et arrangement de kalder ”Nussedag”. Der var mange mennesker der var kommet for at hilse på dyrene. Vi snakkede med katte, kaniner og geder. Vi så også et par hunde hvalpe som var med deres menneske på arbejde på internatet, de var meget søde. Det var en speciel Japansk hunderace, de lignede lidt en ræv. Derefter kørte vi til storcentret og gik en lille ose tur inden vi kørte retur til Valmuevej. Vi sluttede søndagen af med hygge foran tv med ”Krummerne 3”.

 

Mandag den 4. marts havde vores studerende, sammen med Olivia arrangeret et besøg på Ranum Rideskole. Olivia får undervisning der hver torsdag så hun kunne fortælle os hvad hestene hedder. Vi fik hilst på Matildes hest som vi fik lov at strigle og rense hove på. Vi hilste også på Baloo en lille bitte hest, ja faktisk på størrelse med en stor hund, han fik også en strigle tur.

Så kom dagen for det sidste afsnit af Badehotellet, det har vi fulgt med i hver mandag aften, desværre ville vores crome cast ikke fungerer. I stedet fik vi en IPad stablet op på nogle spil og så kunne vi se det alligevel ;O)

 

Tirsdag var det ”pandekagens dag” så vi bagte blå, grønne og lyserøde pandekager, mums. Onsdag holdt vi møde og lavede aftale om ny cykle præmie. Når alle har cyklet 8 gange 30 min, skal vi bowle og have pizza, så det er bare op på jernhesten. På vores onsdags møder snakker vi også om hvordan livet går sin gang på Valmuevej. Her er også rum til at tage forskellige problematikker op, så vi sikre at der er plads til alle og at der bliver taget hensyn til alle.

Torsdag på vores botræningsdag havde vi besøg af vores husmassør Pleng, alle havde booket en tid hos hende, dejlig afslutning på en rengøringsdag.

 

Så har vi taget hul på en ny uge, nemlig uge 11.

Mandag er tid til madklubben og denne mandag er det Maja der svinger grydeskeerne, hun lavede lasagne og salat til os. Olivia og Annika var også til elevrådsmøde på skolen, de var lidt hemmelighedsfulde da de kom retur, vi håber det betyder at de har fundet på nogle gode aktiviteter til os.

Onsdag var vi i Rønbjerg og svømme og så holdt vi onsdagsmøde. Hver anden torsdag er vores voluntør Liina i gruppen, nogle gange laver hun vegetar aftensmad sammen med pigerne. Denne torsdag valgte de at bage honning muffins, lækkert.

 

Fredag blev vi inviteret op i gruppe 1, de lavede lækker aftensmad til os og vi så X-factor sammen. Lørdag var vi en tur i Lanternen der var stor forårsmesse med 80 forskellige udstillere. Søndag tog vi i biografen og så ”Vilde Rolf smadrer internettet”. Der blev også lavet hindbærmarmelade og alle var i stuen og se ”Hjem til gården” inden vi gik i seng.  

  

Uge 12. Mandag var det så Annikas tur til at stå for madlavningen, hun bagte leverpostej og stegte både champignon og bacon. Vi var oppe på skolen og lave bolsjer sammen med alle de andre senere på aftenen, det var hyggeligt. Der blev lavet lakrids, ananas, jordbær og pebermynte bolsjer, lækkert.

Onsdag fik vi hjemmelavet sushi til aftensmad og Matilde gav sodavand til, i anledning af at hendes praktik er ved at være slut. Hun havde sidste dag i gruppen torsdag til botræning og så eksamen fredag som hun bestod. Vi ønsker hende god vind fremover. Vi fik også holdt vores onsdags møde hvor alle deltager og vi fik vendt lidt af hvert.

 

Uge 13 er startet med dejligt forårsvejr og denne mandag var det Josefines opgave at lave aftensmad. De skiftes i gruppen til at lave mad om mandagen. De har hver valgt en varm ret og et supplement til rugbrød som de vælger imellem. Vi laver visuelle indkøbssedler så der kan handles ind og der bliver øvet på de samme rettet mange gange.

Mandag er også international vaffeldag, så vi mødtes med kammeraterne på skolen og spiste vafler i pyramiden, mums. Der blev snakket og hygget med vennerne og vi kunne også dance "Just Dance".

Tirsdag var vi inviteret til Ranum Kollektivet for at se teater og så var der kaffe og kage bagefter.

Torsdag tog vi alle sammen op i Lanternen til Kandis bal. Nogen er fan af Kandis og andre er fan af fest så det er en perfekt kombination. Det var en kanon aften med dejlig dansemusik og flere var en tur på scenen og hilse på Johnny. Vi mødte mange "gamle" kammerater bla. Mille og Caroline, det var dejligt at se dem igen.

Fredag havde Caroline inviteret til efteriddagskaffe på Sofiebo. Så fik vi set hvor hun bor og hørt lidt om havd hun laver på sit arbejde. Vi fik også hilst på Anton, dejligt at se dem igen. Efter det besøg kørte vi et smut til Ikea, her spiste vi også til aften. Hjemme igen så vi X-faktor.

Lørdag havde Anders sin første vikar vagt i Gr 4 (han er "gammel" vikar på skolen så pigerne kender ham godt) Det var vist lidt hyggeligt med en mand i huset, han blev i hvert fald lokket med på shoppetur i stor centeret;-)

Søndag stod den på afslapning og hygge på Valmuevej. Det blev også til en gå tur i det gode vejr.

Uge 14 Mandag var der som sædvanlig dans og fodbold på programmet og til madklubben var det Olivia der var kok. Hun lavede lækker Pasta Kødsovs - mums.

Onsdag afholdt vi "onsdagsmøde" her snakkede vi om forårskoncerten i Løgstør Kirke i næste uge. Vi glæder os. Det er desværre et lukket arrangement så derfor er I ikke inviteret. Vi snakkede også om Sølund. Koret skal jo optræde dernede, vi er vildt spændte på det. Det bliver vist det største publikum Limfjordsskolens Kor nogenside har sunget for. Og nå ja så kommer ham der Rasmus Seebach også og optræder samme sag som os. Tænk hvis han kommer og hører os synge:-)

Rigtig god weekend fra alle os til alle jer:-)

 

Søndag den 7. april og mandag den 22. april (2.påskedag) tager Lotte imod i gruppen.



 

 

 

 

 

 

 

< Tilbage