< Tilbage

Månedsbrev - Gruppe 1 - Februar - Bodel01-03-2019 - 12:00

Første månedsbrev fra gruppe 1

Som et nyt tiltag, vil vi i bodelen nu skrive månedsbreve fremfor ugebreve.

I disse månedbreve vil vi fortælle lidt om måneden der er gået.

 

De første to mandage i denne måned har idrætsforeningen som vanligt stået for fritidstilbudene: dans og floorball. Uge 7 var sidste gang med floorball, da fodbold igen startede op i uge 9. 

 

Det samme var tilfældet med tirsdagens fritidstilbud: Aftenskolen. Her var sidste gang i denne omgang tirsdag i uge 7. Aftenskolen starter op igen til efteråret. 

 

Om onsdagene har der som altid været tilbud om at komme i badeland i Rønbjerg feriecenter, hvor man kan boltre sig i bassinerne, tage en tur i rutsjebanen og ellers bare hygge sig med kammeraterne på tværs af grupperne.

Kl. 20 afholder vi onsdagsmøde, hvilket er et elevmøde i grupperne. Det er en slags beboermøde, hvor eleverne har mulighed for at tage forskellige punkter op til drøftelse. 

 

Om torsdagene skiftes weekendholdene til at have hhv. botræning og boundervisning. Det vil sige, at holdene har botræning hver anden torsdag og boundervisning de andre torsdage. Om aftenen kan man gå til Yoga i gymnastiksalen, hvilket en af vores volontører står for. 

 

Det er blevet en fast ting i gruppe 1, at vi hver aften sætter te og kaffe på bordet i opholdsstuen og inviterer til hygge i sofaerne, nogle gange med fjernsynet tændt. Det er noget de fleste af vores elever benytter sig hyppigt af og det bliver til mange gode snakke og grin. 

 

Torsdag i uge 7, deltog mange af eleverne i maskebal i Skovsgård. I år var temaet bondebal. Her kunne man blandt andet kaste med gummistøvler, fange "mus" i kornsække og mange andre ting. Vi fik serveret helstegt pattegris og der var rig mulighed for at give den gas på dansegulvet eller endda på scenen mens bandet "High Five" spillede.

 

I uge 9 fik vi holdt afslutning for Anton, med sodavand, chai latte og chokoladekage efter Antons ønske, da han efter 3,5 dejlige år skulle flytte fra Limfjordsskolen.  

Vi ønsker Anton alt det bedste i fremtiden!  

 

Jer der ikke har fået meldt ind til Kristi himmelfarts ferien samt sommerferien hører vi meget gerne fra. 

 

Rigtig god weekend!

Mange hilsner gruppe 1. 

< Tilbage