< Tilbage

Månedsbrev - Gruppe 3 - Februar - Bodel01-03-2019 - 12:00

Månedsbrev fra gruppe 3 - Bodel

Som noget nyt, vil vi forsøge os med at lave et månedsbrev, hvor vi fortæller lidt om måneden der er gået og samtidig orientere om hvad der skal ske fremadrettet i den kommende månede.

 

I løbet af en almindelig uge, har vi nogle fast fritidsaktiviteter, som eleverne har mulighed for at vælge til.

Vi har følgende aktiviteter:

Mandag: 

kl. 15 dans

kl. 16 træner Limfjordsskolens idrætsforening floorball i vinterhalvåret og foldbold i sommerhalvåret.

Tirsdag:

Kl. 19-21.30 i vinterhalvåret er der aftenskole på Løgstør skole, for de elever, som har tilmeldt sig for perioden. Perioden er lige slut og starter igen op til efteråret.

Onsdag:

Kl. 16 er der mulighed for at komme til Rønbjerg feriecenter for at bade

kl. 20 er der elevmøde i grupperne. Det er en form for beboermøde, hvor eleverne har mulighed for at tage forskellige punkter op til drøftelse. Ligeledes er det også her vi orientere om arrangementer, rettigheder m.m. Kort fortalt, så er det her der tales om hvad der rør sig.

Torsdag: 

Kl 19.30 Yoga

 

Botræning:

Om torsdagen har hele gruppe 3 botræning. Her skal eleverne rengøre deres værelser. Derudover så er vi også nede i byen. Vi forsøger at nå i byen med alle elever, men nogle dage er der rigtigt travlt, så det kan være svært at komme i byen og hjælpe alle på samme dag. Derfor er der nogle gange, hvis tiden tillader det, at vi forsøger at tage et par elever med i byen om eftermiddagen i løbet af ugen, så der er ro til at få ordnet de ærinder de nu måtte have.

Lige i tiden har vi mulighed for at ride på Vilsted søgård torsdag formiddag, så der er nogle af eleverne der bruger noget af deres botræningsdag på hesteryg.

 

 

Weekenderne går ofet med at være i huset, hvor mange har et ønske om at sove længe, slappe af på værelserne, spille spil, hygge i stuen og være sammen med kammeraterne, samt bruge ekstra tid på at få lavet noget ekstra lækkert mad.

I gruppe 3 er der kun et weekendhold, det vil sige at hele gruppen er der i samme weekend.

 

Lidt om måneden der er gået....

P.t. er der 9 elever i gruppen, 4 pædagoger og 1 studerende.

Lige op til efterårsferien, var der nogle stykker der drog til maskebal i Skovsgård. I år var temaet bondebal. Her blev der kastet med gummistøvler - fanget "mus" i kornsække og en masse andte sjovt - Derudover var der rig mulighed for at få svinget træbenet imens "High Five" spillede op til dans.

Vi har lige taget afsked med Grethe, vores nattevagt, som går på pension - det blev markeret med taler og en en lækker brunch i pyramiden.

Grethe fortsætter som vikar i huset. Vores nye nattevagt hedder Peter og er allerede startet op.

 

 

 

I den kommende måned.....

Så skulle foråret gerne være på vej og det betyder, at idrætsforeningen igen starter fodboldsæsonen op om mandagene.

 

Lige en lille reminder:

Vi vil gerne gøre opmærksomme på, at vi gerne vil have de udfyldt sommerferie sedler retur senest d. 1/3.

Det er vigtigt, at vi får dem i så god tid, da vi typisk arrangere sommerlejre i sommerferien og derfor skal være sikker på at kunne få booket feriehuse, som har plads til det antal elever, som er tilmeldt i de forskellige uger.

 

Mange forårshilsner fra

Gruppe 3

< Tilbage