< Tilbage

Ugebrev - uge 3 - Gruppe 218-01-2019 - 09:30

En uge med gæstelærer, tur til Nordsøens Oceanarium, elevkonferencer og besøg fra Svenstrup Skole

Halløj derude ved skærmene

Hold da op hvor det kører her på Limfjordsskolen. Når man tænker tilbage på sådan en uge, så sker der godt nok mange spændende ting, selvom vi har fulgt den vante struktur. 

Mandag og tirsdag har der været linjer:  

I skolen har Kunst- og samfundslinjen haft besøg af Dorte Alstrøm, som har været gæstelærer på linjen både mandag og tirsdag. Hun var sammen med os og fulgte vores sædvanlige program til morgensamling, gåtur og Ultra-nyt. Fra kl.10.30 arbejdede vi med INNOVATION som betyder at udvikle/afprøve noget nyt. Det var sjovt og spændende at arbejde sammen med Dorte :-) I næste uge er hun gæstelærer på musiklinjen.

Køkkenlinjen:

- Mandag arbejdede vi med "Kend dit køkken", hvor vi bl.a. har vredet karklude, øvet os i at vaske hænder, køkkenhygiejne, "Kend dine køkkenredskaber", og hvad bruges de til.

- Tirsdag var vi på gå-tur. Vi lavede koldskål og hjemmelavede kammerjunker til alle på skolen til overlap. Kammerjunkerne lignede lidt hundekiks, med de smagte super godt.

Friluftslinjen:

- Mandag blev der bygget med mange forskellige genbrugsmaterialer. Her kan nævnes, en crosser, DJ-pult, og robotter

- Tirsdag var vi på besøg i Nordsø Oceanarium i Hirtshals. Det var en vild oplevelse.

Musiklinjen:

- Freya har selv kørt den lange morgentur uden hjælp.

- Vi har sunget "Hakuna Matata"

- Arbejdet med Løvernes konge og musikken derfra

- Danset fra Dansemappen.

- Vi har lavet afspænding.

Onsdag: 

Onsdag var der kor, vor vi øvede og øvede, imens andre var i gymnastiksalen for at spille vollyball

Besøg af elever og lærer fra Svenstrup Skole. Vi viste dem rundt og fortalte dem alle om Limfjordsskolen.

Over middag arbejdede vi med vores skoleprojekt med vores franske venskabsklasse. Vi har set deres præsentationer og læst dem højt, og det var endda på fransk. Vi har også lavet en præsentation af os selv som skal sendes ned til dem. Vi hørte fransk musik, og det lød ret sjovt.

Torsdag: 

Torsdag var der botræning og boundervisning. I boundervisningen arbejdede vi med priser og penge på ting som man skal bruge hvis man flytter hjemmefra.

Efter frokost var der mulighed for at handle ind.

Simon har haft elevkonference

Fredag: 

Fredag har vi været til svømning, ridefys, i gymnastiksalen og lavet ugebrev.

Ha' en dejlig weekend. 

Mange hilsner fra elever og lærere i gruppe 2 

< Tilbage