< Tilbage

Ugebrev - uge 51 - Gruppe 120-12-2018 - 14:30

Glædelig jul

Kære Forældre og andre nysgerrige læsere

 

Mandag og tirsdag var der fuld gang i juleafslutningen på linjerne.  

Mandag var koret ude at optræde og tilbage var tre drenge på Kunst- og samfundslinjen. De tog til Aalborg, sammen med Annemette, og kiggede på Street Art og Graffiti. Det blev en hyggelig tur, hvor vi spiste frokost på HUSET i Hasserisgade.     Kunst- og samfundslinjen har arbejdet hårdt for at blive færdige med de store GRAFFITI billeder. De er blevet SÅ flotte!! Torsdag morgen blev de ved Oles hjælp hængt op og afsløret. Vi havde inviteret alle skolens elever og personale til FERNISERING :-)

Onsdag:

Onsdag stod på den helt store juledag. Vi startede med, at halvdelen af holdet var til kor, imens de andre var nede i fakta og handle ind til julehygge. Efter pausen havde vi julebanko, men ikke på den tradtionelle måde. Man skulle selv lave en plade med 8 tal mellem 1-50. Så læste Ann Charlotte (lærer) et juleeventyr op og hver gang der blev nævnt et tal som man havde på sin plade, skulle man strege det ud. Kasper fik først pladen fuld, efterfulgt af Anton. Vi nåede lige inden frokosten at spille en julekahoot, hvor man skulle have godt styr på, hvad de forskellige julegodter hed. 

Vi sluttede dagen af med at spille et spil, der hedder bean boozled. Det er små stykker slik, som enten kan smage godt eller helt vildt ulækkert. Så skiftede vi til at dreje på et hjul, som vidste hvilken farve slikbønne, man skulle tage. Heldigvis havde vi saft, sodavand og julesmåkager til at skylle den dårlig smag væk med, hvis man skulle være så uheldig at få en ulækker. Nogle af os var så uheldige at vi fx fik nogle der smagte af råden æg, stinkdyr spray, hundemad, bussemænd og bræk. 

 

Torsdag:

Oliver P., Martin, Marius og Anton har haft botræning, hvor der er blevet gjort godt rent, så de var klar til at gå på juleferie. Oliver L., Thomas, og David har haft boundervisning, hvor de i dag lavede frokost til hele gruppen, da køkkent gør klar til den helt store julefrokost i aften. Der vil nemlig være æbleskiver, gløg, banko og juleeventyr i pyramyden om eftermiddagen og stor lækker julemiddag om aften. 

  

Fredag:

Alle elever tog hjem på juleferie :)

 

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!

< Tilbage