< Tilbage

Ugebrev - uge 38 - Grønt hold20-09-2019 - 10:00

Seje miljøbevidste drenge med grønne fingre

Kære alle.

Endnu en uge er gået på den fedeste måde man kunne tænke sig.

Vi har på grønt hold arbejdet meget praktisk igennem hele ugen, idet vi har påbegyndt oprydning af friluftsområdet som vi har på skolen. Det er ikke småting som vi har fundet. Alt ligefra gamle rustne olietønder, trykimpreneret træ, plasticmøbler osv osv. Det har givet anledning til mange gode snakke om hvorfor man skal sortere sit affald, og køre ting på genbrugspladsen, osv. Drengene har gået op i opgaven med stor iver, og de har vist at de ved hvor de skal smide affald, nemlig i i en skraldespand, og IKKE i naturen.

Vi har også nået vores botræning, som også får et tvist af miljø og grønne tanker, når vi samtaler om alle de rengøringsmidler som vi anvender.

Torsdag fik vi cykeltrænet. Vi har jo en forestående cyklistprøve foran os i uge 41, som vi er nød til at træne op til. Til prøven får vi besøg af politiet, som kommer og kigger efter om vi cykler efter reglerne. Der blev cyklet rundt i Løgstør, og alle var super dygtige til at orientere sig.

Fredag var svømmedag, og her blev der som altid pløjet mange baner igennem i svømmehallen i Rønbjerg. Det er en dejlig start på fredagen, og en rigtig god måde at slutte en kanon skoleuge på.

I næste uge .....

Næste uge bliver meget speciel.

Limfjordsskolen har 50 års jubilæum, og det skal vi fejre hele ugen

Vi afholder emneuge, hvor undervisningen kommer til at foregå i gruppeholdene. Derfor vil næste uge være meget anderledes, da vi ikke er sammen på grønt hold.

Emnet som skolen kommer til at arbejde med er 1969-tidsalderen, hvor vi ser på hvordan livet var dengang Limfjordsskolen startede som pigeskole tilbage i netop 1969.

Der vil gennem hele ugen være forskellige arrangementer som I er meget velkomne til at komme og deltatge i.

Onsdag d 25 er der jubilæumskoncert i Løgstør kirke, Koncerten bliver udelukkende med Limfjordsskolens kor og med musikværkstedet fra Limfjordsskolen. Efter koncerten er der kaffe og kage på Limfjordsskolen. Koncerten er gratis og I er alle meget velkomne.

Torsdag d 26 er der reception på Limfjordsskolen. Kl 13-14 er der officiel reception med bla deltagelse af borgmesteren, og fra 14-17 er der åbent hus, hvor der er mange forskellige aktiviteter rundt omkring på skolen.

Lørdag d 28 er der jubilæumsfest kl 13-17 for tidligere elever og ansatte i "Lanternen". Kontakt Jane på kontoret for tilmelding, da dette er nødvendigt.

Vi ønsker jer alle en fantastisk god weekend og vi glæder os til at rejse tilbage til 1969 i den uge der kommer

Mange Hilsner

De grønne drenge: Jakob, Pelle, Daniel, Niels, Bastian og Simon

Sabine, Mikkel og Kent

< Tilbage