< Tilbage

Ugebrev - uge 37 - Grønt hold13-09-2019 - 10:00

Vand, polerede cykler og god stil online!

Grønt hold har været vidt omkring i denne uge. 

Som afslutning på et forløb om fjorden og havnelivet besluttede vi at mandagen skulle gå med at se på skibe - inde fra!
Alex, pædagog i gruppe 2, har nemlig et rigtig flot sejlskib liggende i Løgstør havn. Her fik vi lov at gå omborrd og lære lidt om livet til søs. 
Når man skulle ombord på skibet skulle man holde rigtig godt fast, for der var ikke nogen som havde badetøj på denne dag. Heldigvis var Alex rigtig god til at vise rundt og hjælpe en flok landkrabber som os. Der var rigtig flot på Alex´s båd. Der var både stue, køkken, soldæk og motorrum. Der kunne sove hele 7 personer ombord!

I tirsdags skulle der bruges knofedt, varme trøjer, friske klude, sæbevand og kædeolie!
Dagen stod nemlig på værkstedstime hvor vi forvandlede cykelskuret til et cykelsmedsværksted. 
Vi tændte for Kim Larsen på anlægget og trak i arbejdstøjet. Cyklerne blev vasket og poleret overalt, og kæden blev også renset. Da cyklen var blevet tør igen, smurte vi den rene kæde med ny olie og stillede cyklerne tilbage i god orden på rækkerne. Vi lærte at det er vigtigt at passe på og vedlige holde sin cykel, så den bliver ved med cykle lige godt hver gang man sætter sig op på sadlen. 

Om eftermiddagen blever der læst og læst OG læst i hele modulet. Marius læser om youtuberen Rasmus Brohave. Jakob læser Bølle-Bob.

Torsdag blev vi klogere på hvordan vi opfører os rigtigt i den store jungle af internet og smartphone kommunikation.
Først snakkede vi om billedetagning og deling. Vi lærte at man altid skal spørge før man tager billeder af nogen, og at man ikke må dele billeder man har af andre, uden at de først har sagt god for delingen. 

Vi lærte også at hvordan man bedre kan tage hensyn til andre mennesker omkring en, ved eksempelvis at skrue ned for sin musik så andre ikke hører det eller at orientere sig lidt om man ubevidst får filmet nogen i sin "SNAP" som ikke vil være med på videoen.

Vi ønsker jer alle en god weekend,

Kærlig Hilsen GRØNT HOLD 

< Tilbage