< Tilbage

Ugebrev - uge 41 - Grønt hold06-10-2020 - 13:23

Sidste uge inden efteråreferien - og vi har haft en aktiv emneuge om "Krop og motion"

Kære foældre, venner og bekendte 

 

I denne uge har overskriften været "Krop og motion" for os alle på Limfjordsskolen. 


Mandag startede vores emneuge allerede til morgensang, hvor vi skulle have musik og bevægelse - og dagens sang var "Knoglesangen", hvor vi får bevæget og brugt hele vores krop. Den er altid et hit. 

Herefter gik morgenmotionen i gang. Jesper og Jens har nemlig lovet os, at hvis vi samlet når at tage 200 morgenrunder i denne uge, så vil de give os en overraskelse til morgensang på fredag. Folk gav den derfor ekstra gas - både på gåben og på cyklerne. Allerede mandag havde alle skoleholdene nået at tage 100 runder - og det er sejt! 

Om formiddagen blev der arbejdet med menneskekroppen - skelet, knogler, muskler, hud og organerne. Vi så bl.a. små film og undersøgte vores torsoer - både en mand og en dame. Derudover havde vi gang i vores skelet "Holger".  

Over middag skulle vi arbejde med vores sanser - denne dag var det hørelsen og følesansen, som skulle i spil. Der blev lyttet og gættet - og følt og mærket på ting. Vi fandt ud af, at eleverne har nogle rigtig gode sanser. 


Tirsdag stod den igen på musik og bevægelse til morgensang - nu "Hoved, skulder, knæ og tå". Herefter en masse morgenrunder i det dejlige flotte efterårsvejr. 

Om formiddagen blev der arbejdet videre med kroppen - denne gang nu også med håret og tænderne. 

Over middag var vores sidste sanser i brug - nemlig smagssansen og lugtesansen. 


Onsdag var der botræning 


Torsdag var vi alle på en aktiv skoletur til DGI-huset i Nordkraft. Her havde vi det hele for os selv, og der blev klatret, hoppet på trampoliner, spillet spil og leget. Vi nøde desuden Heidis gode madpakker til frokost. 


Fredag var vi igen aktive med svømning, gåture og musik og bevægelse. 


Som I kan se, har vi på Grønt hold haft Karen med i denne uge, da Mikkel har været på videreuddannelse i Aalborg. Vi glæder os til at se ham igen efter ferien. 


Efter efterårsferien fortsætter vi på det grønne skolehold frem til jul - altså de samme elever og lærere. 


Mange hilsner fra os alle på grønt hold 

< Tilbage