< Tilbage

Ugebrev - Uge 41 - Blåt hold05-10-2020 - 15:10

;-)

Kære læsere

 

Mandag fik vi sat emneugen med overskriften "Krop & Motion" igang. Vi startede ud i Pyramiden med "Knoglesangen" og så gik det ellers løs med at gå runder... Jesper og Jens har nemlig lovet, at hvis vi tilsammen går eller cykler/mooncar 200 runder i denne uge, så er der en premie til alle på fredag.

Efter 2 runder hver på blåt hold, gik vi i klassen og gennemgik de 7 sanser. Vi prøvede at være "blinde" og blindefører, lyttede til forskellige dagligdagslyde og lugtede til forskellige lugte. Tiden gik meget hurtig med teori først og de praktiske øvelser bagefter. Over middag cyklede vi runder, og vores hold har faktisk nået i alt 36 runder i dag!! Sejt!

 

Tirsdag fortsatte vi med at gå runder om morgenen, så vi håber, at vi kan nå vores mål på 200 runder! Efter formiddagspausen skulle vi igang med et nyt tema, hvor vi skulle snakke om knogler og muskler og motion og blodsukkeret. Her lavede vi bl.a. et forsøg med at måle blodsukker i hvile, og så måle det igen bagefter man har dyrket motion eller indtaget sukker. Hvad tror I, der skete? Motionistens blodsukker faldt, og blodsukkert steg ved den, der havde indtaget sukker. Lidt vildt vi allerede kunne se forskel efter blot små 10 min. Efter frokost skulle vi forene det vi lavede mandag, nemlig sanserne, med det vi lavede i dag, motion. En kombination af både sanser og motion blev til et spil blindebold, hvor særligt høresansen og reflekserne blev testet.

 

Onsdag var som sædvanlig botræningsdag. Andreas var på morgentur og samle skrald med Karen og Magnus. Om formiddagen lavede de deres egen æblejuice. Den smagte fantastisk. Over middag var Andreas på spillecafé og spille wii på livet løs.

 

Torsdag var hele skolen i DGI-Huset. Her fik vi for alvor sved på panden med en masse "Krop & Motion", for der blev hoppet, gynget, klatret, kravlet, lavet saltomortaler, spillet Boccia m.m. - sidstnævnte med instruktion fra Áki som spiller på det færøske handicap-landshold...Wow! Det var en skøn skøn dag med meget grin og gode oplevelser sammen. (Tjek billederne på hjemmesiden)

 

Fredag var der som altid svømning og motion på programmet. Da det var sidste fredag inden en ferie, var vi heldige at komme i badeland. Herefter mødtes vi til morgensang, hvor vi jo skulle have en premie, fordi vi har nået over 200 runder i denne uge.

< Tilbage