< Tilbage

Ugebrev - uge 41 - Rødt hold05-10-2020 - 14:57

Emneuge med krop og motion...

 

Kære alle

Så er vi i gang med en dejlig emneuge om kroppen og med masser af motion. I dag mandag startede vi med at arbejde med sanserne, men inden da blev ugen skudt i gang med, at vi skulle tælle omgange af morgenrunden. Hver gang en person kommer rundt til skiltet ved indkørslen til Limfjordsskolen, skulle man klikke på en tæller, og så ringede Pablo med en skibsklokke. Nøøøj, vi havde tralvt med at gå rundt og rundt. Hvis vi kommer over 200 omgange inden fredag, kommer Jens og Jesper med en overraskelse. Gad vide, hvad det kan være??

Efter formiddagspausen startede vi på at snakke om sanserne. Om følesansen og synssansen. Vi lavede en slags kimsleg, hvor der lå tingene lå under et tæppe, og så skulle de beskrives uden at snydekigge. Der var majskolber, kastanjer og æbler. Det var alle så gode til.

Efter frokost gik vi i gymnastiksalen og tog strømper og sko af, så vi rigtig kunne mærke alle mulige mærkelige underlag. Vi havde også blindebriller på skift, og så kunne den blinde blive ført af en hjælper. Til sidst havde vi afslapning, hvor man kunne få massage med en pensel. Det var rigtig dejligt. Nu glæder vi os til at smage og lugte. 

 

Tirsdag har vi lavet en masse spændende også. Vi var selvfølgelige ude at gå morgenrunden - og hele det røde hold gik to omgange! Magnus var simpelthen nr.200, da han var færdig med anden runde (kunne vi se på ipad'en, vi skulle trykke på), så nu er vi spændte på, hvad Jens og Jesper finder på af overraskelse på fredag. Her skal lige nævnes, at vejret var helt perfekt til bevægelse udendørs - sol og ingen vind :)

Efter pause og dagens hjælper (i dag Ida) gik vi igang med de næste sanser - smags- og lugtesansen. Vi havde en masse forskelligt, der skulle smages på eller lugtes til. Hvor var alle eleverne modige og gode til begge dele. Der var ketchup, tandpasta, lakrids, kanel, æble...og meget, meget mere.

Vi snakkede også lige om synssansen igen, og så en lille film om en mand og hans førerhund.

Efter frokosten stod den på Lille Nørd - de har nemlig lavet en helt masse om sanserne, som vi skulle se og høre om.

 

Onsdag var som sædvanlig botræningsdag. Magnus var på morgentur og samle skrald med Karen og Andreas. Om formiddagen lavede de deres egen æblejuice. Den smagte fantastisk. Over middag var Magnus på kreacafé og lave tatoveringen og ikke mindst en Stewart i foam clay.

 

Torsdag var en kæmpe bevægelsesdag! HELE skolen kørte til Aalborg og besøgte DGI huset i Nordkraft. Her havde vi 3 hjælpere i et par timer og hele salen til rådighed. Der blev svedt, grinet, hoppet og klatret. Se alle billederne i fælles brev her på hjemmesiden.

 

Fredag var hjemmeholdet ude at gå og fik nogle runder i tælleren. Svømmeholdet var i badeland, da det var sidste svømning inden ferien. Ridepigerne Ida og Maria kørte til fys i Aars. 

Til morgensang var der først limbodans - sikke der blev danset. Derefter afslørede Jesper, at der var sat rekord på skolen - 221 morgenomgange var der blevet gået eller cyklet - Det svarer til 234 km.! Vildt godt gået!! Som præmie og overraskelse havde Heidi bagt en kæmpe brunsviger kage, som alle fik et stykke af. Lækkert!

I ugebrevstimen så vi en masse billeder af ugen og turen til DGI huset.

 

Vi skulle også sige farvel til Maria. Hun er jo 4. års elev og flytter til sit nye bosted i dag. Hav det rigtig godt, Maria, vi kommer til at savne dig. Ønske dig al mulig lykke fremad.

 

Nu er ferien lige ved døren. God ferie til alle her fra det Røde Hold.

 

< Tilbage