< Tilbage

Ugebrev - uge 47 - gruppe 324-11-2017 - 10:05

En uge med kommunalvalg

Kære Alle,

Kost -og motionslinjen startede ugen med at gå ned og handle til dagens menu; bagte kartofler med forskelligt fyld og grøn juice med kiwi, pærer og honningmelon. Desuden købte vi ind til en østrigsk fødselsdagsoverraskelse til Martina. Efter formiddagspausen gik vi straks i gang med at kokkerere. Der blev snittet og hakket til den store guldmedalje. Det blev til endnu en dejlig frokost i pyramiden. Efter frokost var overraskelsen til Martina klar; Apfelstrudel. Alle eleverne sad på spring og råbte surprice, da hun kom ind. Det smagte super dejligt! Og Martina var så sød og sagde, at det også smagte helt rigtigt! Vi sluttede dagen af med, at hver enkelt elev tog en individuel valgtest, så de er klar til i morgen.

Tirsdagen startede vi ud med en løbetur efter en fælles opvarmning. Her opdelte vi os i forskellige hold, så der både var plads til de superhurtige løbere, og de løbere, der tager det lidt mere med ro. Efter formiddagspausen snakkede vi valg igen, og alle eleverne, der var fyldt 18 år tog en valgtest - både til kommunevalget og til regionsvalget. Da vi havde fundet ud af, hvilke partier og personer, vi var mest enige med, drog vi afsted mod Lanterne, hvor vi skulle stemme. Det var spændende at være en del af demokratiet, og prøve at stemme for første gang. Efter middagspausen tog vi i gymnastiksalen, hvor vi brugte de sidste kræfter på en hård omgang fysisk cirkeltræning. Dagen sluttede vi af med et bad, inden vi alle tog til overlap ude i vores forskellige grupper.


Musiklinjen:

Musiklinjen på ”Rockulve-tour”

I denne uge har vi på musiklinjen haft fornøjelsen af at besøge Aalborg Teater, som i øjeblikket spiller musicalen ”Rock Ulven”. Vi mødtes med Maria som arbejder på teatret. Hun viste os rundt, og vi fik lov til at komme helt ind i kernen af Aalborg Teater. Vi stod ”pludselig” på store scene, hvor hele ”Rock Ulven” spilles. Vi så kulisser, musikinstrumenterne, og de var bare SÅ fede, vi så kulissetov og sceneteknikken…. Hold da op hvor var det stort og vildt. Vi blev vist ind i snedkersalen, hvor de var i gang med at lave nye kulisser til næste forestilling, Vi så malersalen, vi så skuespillergangen, frisøren, hvor alle parykkerne fra Rock Ulven stod linet op og klar til brug. Vi kom under scenen, vi så rekvisitrummet, hvor der var ALT i rekvisitter, bla kunstige lagkager :-P Vi så systuen, og den store hattesamling. Det var en fantastisk oplevelse. Nu kan Rock Ulven bare komme an ??

Tirsdag var det valgdag, og efter vi havde været i stemmeboksen, kom vi hjem og evaluerede teaterbesøget fra mandag og fik snakket hele turen igennem. Vi arbejdede med julesangene til julekoncerten og fik sat plakater op i byen. Så nu er vi næsten klar……

 

Friluftslinjen startede ugen med en opdeling af holdet. Det var nemlig sådan, at Løvvangsskolen kom på besøg mandag. De skulle se og høre om Limfjordsskolen. Den opgave havde friluftslinjen påtaget sig. Vi havde lavet en fin power point præsentation med billeder og fortællinger om skolen, som vi skulle præsentere for Løvvangsskolen. Efterfølgende gav vi dem en grundig rundvisning af både skolen og bodelen. Eleverne var enormt gode til, at være værter og guider. Det var også skønt for de elever, som tidligere har gået på Løvvang, at hilse på deres tidligere lærere og kammerater. Den anden del af holdet lavede snobrød over bål i det skønne vejr, i bedste friluftsstil. Tirsdag var det den længe ventede dag, nemlig valgdag. Dagen vi har forberedt og talt om. Dagen som de fleste af eleverne var rigtig spændt på. Vi startede dagen med at gå morgenturen og samle affald. Der var desværre meget affald i naturen denne tirsdag. Men så er det godt, at der er nogle flittige skraldeagenter der redder naturen. Efter formiddagspausen gik vi samlet over til Lanternen, for at sætte krydser. Det var en spændende oplevelse, som mange elever voksede meget af. Over middag arbejdede vi med fagfaglige opgaver. 


Onsdag var der KOR og gåtur lige efter morgensang. Til koret øver vi nu en masse julesange til julekoncerten d.7/12, og det kan vi godt lide ;-) I formiddagsmodulet fortsatte vi "Dig, Mig og Fællesskabet", og over middag var der; læsegruppe, fysioterapi, musik eller idræt i gymnastiksalen.


Torsdag havde pigerne bo-undervisning. Vi arbejdede med pengekendskab og det var ret spændende og udfordrende. Over middag blev der hævet penge til julegaveindkøb, for pigerne skal jo til Aalborg på lørdag og købe ind. Vi nåede også at arbejde med faglige opgaver i klassen bagefter.

 

Fredag skulle der til svømning tages tid på de baner eleverne svømmede. Nu skal der for alvor øves til svømmestævnet i februar! Efter pausen og morgensang tog koret ned i Løgstør kirke for at øve til julekoncerten.

 

Rigtig god weekend til alle.

 

Bodel:

Lørdag: Var der mange elever, der sad i stuen og så en film sammen. Drengene blev enige om en film, som alle syntes var spændende. Til aften fik vi  flæskesteg med det hele, og hyggede os efterfølgende med en lækker dessert. Drengene var meget tilfredse med at få sovs og kartofler. Aftenen blev for nogle elevers vedkommende afsluttet med et spil UNO sammen med nattevagten. 

Søndag: Var der mange elever, der valgte at sove længe. - De stod alle op til en lækker brunch. Til aften fik vi pitabrød med æg, tun og skinke, hvorefter nogle elever hyggede sig på værelset, mens andre gik en tur ned ti byen. 

Mandag: Havde Olivia fødselsdag, og blev 18 år gammel. Det skulle selvfølgelig fejres med alle hendes klassekammerater. Hun havde bestemt, at vi skulle have hotdogs med det hele, og havde selv taget en kagekone med, som ovenikøbet også havde skumfiduser på. Vi sang allesammen en fødselsdagssang for hende, som både var på dansk og engelsk. 

Tirsdag: Havde Emma fødselsdag, og hun blev også 18 år. Vi nåede lige at flytte flaget til Emmas dør, inden hun vågnede næste morgen. Emma havde bestemt at vi til aften skulle have have madpandekager til hovedret og is til dessert. Vi havde besøg af Emmas familie, som sammen med alle eleverne, hjalp med at fejre hende. 

Mange elever skulle efterfølgende i aftenskole, hvor eleverne var meget trætte og mætte efter en lang og oplevelsesrig dag. - Men de kom alligevel i aftenskole, hvor der blev hygget med dans, musik, værksted, kreativiet. Desuden blev pausen også nydt på aftenskolen med alle de andre elever på Limfjordsskolen, hvor der blev drukket sodavand og hygget til højt musik. 

Onsdag: Var der mange elever der tog i badeland. Om aftenen så vi "Den Store Bagedyst", som efterhånden er blevet et fast ritual om onsdagsen for mange elever.  

Torsdag: Blev der afholdt hockey og gymnastik. Det var dejligt at spotte de røde kinder under aftensmaden på de bevægelsesglade elever. 

Fredag: Så er det drengenes tur til at blive sendt hjem på weekend, mens pigerne bliver tilbage på skolen. I aften er der vild med dans, hvor vi plejer at kommentere dansen, kjolerne mm., mens vi hygger med slik og chips, som eleverne selv har købt.

Søndag står Anne og Marie-Louise klar til at modtage de elever, der kommer tilbage fra weekend. 

God weekend fra gr. 3

< Tilbage