< Tilbage

Ugebrev -uge 45 - gruppe 210-11-2017 - 10:00

"Kun med hjertet kan man se rigtigt, det væsentlige er usynligt for øjet" citat Den lille Prins.

Kære forældre.

 

Skole

Mandag var den første dag på de nye linjer. Både elever og lærere var meget spændte.

KUNSTLINJEN startede vi op med et lille farvelærekursus, hvor eleverne skulle fremstille deres egen farvecirkel. Vores første store fælles projekt bliver fremstilling af endnu en "kreativ bænk" til skolen. Kasper hjalp Ole med at save brædder til bænken, som hele holdet efterfølgende hjalp hinanden med at male med grundmaling. Herefter skulle eleverne i gang med at lave deres første skitser til bænken. Tirsdag skulle hele skolen i biografen og se Den lille Prins. Da vi kom til tilbage fra biografen snakkede vi om filmens handling og lavede hjerter med rævens ord til prinsen: "Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet".


På KOST OG MOTIONSLINJEN startede mandag med at gå en tur ned i Fakta for at handle ind til frokosten, som vi jo selv skal lave på denne linje. I Fakta snakkede vi om, hvorfor vi valgte de varer, som vi gjorde. Mange af eleverne havde en mening om, hvilke rodfrugter, der skulle i dagens suppe. Tilbage i køkkenenet snittede og hakkede vi, så det var en lyst. Peter lavede en dej til et lækkert madbrød, mens alle andre havde tralvt med gulerødder, knodselleri, kartofler, æbler og pastinakker. Der blev stegt seranoskinke, istedet for bacon, men det smagte lige så godt. Vi blev færdige 5 minutter i spisetid, så det var virkelig godt arbejde af alle. Og det smagte rigtig godt, så der blev spist MEGET. Efter pausen skulle nogle elever til fysioterapeut, mens vi andre smagte de bagte hokkaidogræskar og ristede græskarkerner, vi også havde lavet, mens vi fandt flere opskrifter til de kommende mandage. Tirsdag var hele skolen jo i biografen og se "Den lille Prins". Efter frokost gik vi ud i det dejlige solkinsvejr og legede "Spark til Bøtten". Der var mange opfindsomme gemmesteder, og der blev grinet meget imens. Vi sluttede dagen af med en rask lille fodboldkamp; drengene mod pigerne. Det er nogle gode fodboldspillere, der er kommet på denne linje. Kampen endte 3:3, og alle sluttede af med røde kinder.

 

friluftlinjen startede vi ugen med en tur ud af huset. Vi ville gerne vise hvad friluftlinjen repræsenterer og kommer til at tilbyde i løbet af året, hvilket selvfølgelig er en masse spændende oplevelser udendørs. Derfor tog vi selvfølgelig en tur i skoven. Vi tog til Jenle plantage, hvor der er glimrende skovområde med bålplads, shelters og brændekløvning. Derudover er skoven kørestolsvenlig. På turen skulle vi samle en masse ting, som findes i en rigtig dejlig efterårsskov. Heriblandt blade, bær, svampe m.m. Vejret var helt igennem fantastisk med klar himmel og kølig luft. Det gør enhver frisk! Da vi kom tilbage til skolen, skulle vi lave bestemmelser på alle de spændende ting vi havde fundet. Vi gik derfor i krig med, at finde navne på alle de forskellige ting vi havde bragt med hjem. Der kom mange gode samtaler og observationer ud af disse bestemmelser. 

 

Musiklinjen på Limeren er i gang – ”tju-bang”.                                                                          Så er vi i gang! 9 forventningsfulde og glade elever stod mandag morgen klar til at give den gas på musiklinjen. Vi fik startet godt ud med en "goddagsang" omkring klaveret og fundet sange til ”vores egen sangbog”. Her får eleverne lov til selv at vælge, hvilke sange de gerne vil have med i sangbøgerne, og det kan være både ”synge-sange” og ”danse-sange”. Vi har arbejdet med rytmer, hvor vi skulle klappe og trampe vores navne, sunget sange vi godt kan lide, og lavet "Hit med sangen". Vi vil til sidst på hver linjedag afslutte dagen med YOGA-lignende bevægelser og afspænding, hvilket udfordrer elevernes kropsbevidsthed og koordination, og samtidig giver mulighed for en masse grin. Vi glæder os til at lave musik og dans med de 9 musik-glade elever på linjen!

 

 

Tirsdag

Tirsdag skulle hele skolen på tur. Turen gik til Løgstør biograf, hvor vi skulle se "Den lille prins". Filmen er en animationsfilm, som er baseret på en bog med samme navn. Filmen handler om en pige, som er under stort pres i forhold til at skulle blive tidligt voksen og tage ansvar. I hendes liv er der ikke plads til venner, fantasi og leg. Det ændrer sig, da hun møder sin nye nabo, som lærer hende om alle disse værdier gennem hans fortælling om den lille prins. Filmen var rigtig god og blev modtaget godt af eleverne. Efter frokost stod den på motion på linjeholdene. Det er godt at få rørt kroppen efter en tur i biografen.


Onsdag

Onsdag var eleverne tilbage til gruppeundervisning, efter linjeundervisning. Her delte vi op i det store og lille skoleholde, som vi har gjort det den første tid siden sommerferien. Det lille skolehold arbejdede med faglige opgaver. Denne onsdag var der fokus på dansk. Vi øvede kommunkation og sætningsdannelse ud fra piktogrammer. Der var en masse piktogrammer, som eleverne skulle bruge til at danne sætninger og udtrykke sig. Det var en tilpas og underholdende opgave. Efter middagspausen var det tid til motion. Det store skolehold tog en cykeltur i det dejlige vejr og det lille skolehold gik en lang frisk tur. Det store hold havde endda tid til overs, så der blev arbejdet på elevernes power points om deres livshistorie. 


Torsdag 

Torsdag var der botræning og boundervisning. Det var sidste dag med ridning for boundervisningsholdet. Det betyder, at begge weekendholdene nu har haft to gange til ridning. Nu sender vi rideundervisningen videre til gr. 1 og gr. 4. Ridningen har været rigtigt givende og meningsfuld. Over middag gik holdet en tur i byen for at hæve penge og gå en tur på biblioteket.

 

Fredag 

 Fredag var som altid svømning i Rønbjerg. Efter svømning var der denne fredag ekstra kor undervisning. Julekoncerten nærmer sig med hastige skridt, og de sidste brikker skal falde på plads. Organisten fra kirken kan desværre ikke om onsdagen, så derfor er der lagt ekstra kor ind de kommende fredage. De elever der ikke går til kor, havde ugebrevstime, som de plejer. 

 

Bodel

En hyggelig uge 45 er ved at være omme.

I weekenden var weekendholdet og drengene fra gruppe 1 en tur i Arden, her besøgte de en udendørs aktivitetsbane og en dyrepark med næsten tamme rådyr. Pædagogerne havde medbragt boller, kage og varm kakao, så det blev der hygget med i en bålhytte. En rigtig hyggelig eftermiddag. Om søndagen stod den på hygge og afslapning, hvor der også var mulighed for at få et dejligt fodbad. 

 

Mandag stod også i afslapningens og hyggens tegn. Her blev hygget på værelserne og på fællesarealerne. Sådan en mandag, kan man godt trænge til, selvom det lige har været weekend! 

Tirsdag stod den igen på aftenskole, som alle virker til at nyde at deltage i. 

Onsdag var der vanen tro svømning i Rønbjerg samt Onsdagsmøde. Jeres unge mennesker er utroligt gode til at holde disse møder og lytte til hinanden, virkelig en fornøjelse! 

Torsdag efter fodboldtræningen, havde elevrådet/fritidsudvalget arrangeret "Kreativ aften". Der blev lavet en masse flot pynt, som skal bruges til vores årlige efterårsfest på torsdag, hvilket vi arrangerer som en del af "Kultur der dur". Det bliver en fest med temaet "eventyr". Disse fester plejer at være en stor succes. 


Da vi snart skal på juletur og købe julegaver med eleverne, vil vi meget gerne, at i sender julegaveønsker fra forældre og søskende med jeres unge mennesker herop. 

 

På søndag er det Tina og Camilla som tager imod på skolen


Rigtig god weekend!


Mange hilsner gruppe 2. 

< Tilbage