< Tilbage

Ugebrev - uge 17 - Gruppe 326-04-2018 - 10:30

En kort uge - god bededagsferie ;-)

Kære alle,


Endelig kom vi til at lave dansk mad på kost og motionslinjen. Det var selvfølgelig den danske nationalret; stegt flæsk med persillesovs og kartofler dertil æble og tomatsalat med rødløg og timian. Til dessert lavede rødgrød, dog uden fløde... Der blev arbejdet med stor koncentration og glæden var stor, da vi skulle spise. Over middag cyklede vi en lille tur i det dejlige vejr.

Tirsdag skulle vi igen være aktive. Vi måtte dog undvære Mikkel og Peter, der begge var i praktik ude på Dalgården. Vi andre startede med fælles opvarmning i pyuramidne efterfulgt af vores løbetur. Efter formmidagspausen gik vi i gymnastiksalen, hvor vi skulle prøve kræfter med vores flip-flops; vi har både lavet en med 8 forskellige aktiviteter i, og vi har lavet en massage-flip-flop med 8 forskellige massageøvelser i. Det fungerede rigtig godt. Over middag lavede vi faglige opgaver.


kunst- og håndværkslinjen er vi i denne uge gået i gang med at arbejde med glas. For mange elever er det første gang de prøver at arbejde med dette materiale. Det allerførste projekt eleverne skal lave er et glasbillede, hvor de først laver en skitse af deres valgte motiv. Først så eleverne billeder og hørte om de fugle der lever og yngler på Island. Herefter skulle de vælge den fugl de ville lave deres motiv af. Mandagen gik med at lave skitser og gøre klar til glas arbejdet. Annemette havde forberedt nogle glasplader, som eleverne skulle arbejde på. Tirsdag gik vi så i gang med billederne.


Friluftslinjen havde et par dage i smådyrenes tegn. Mandag var vi i skoven og fandt diverse smådyr. Vejret var faktisk rigtig fint, og der var masser af fuglesang. Tirsdag havde vi besluttet, at vi ville ned til kanalen her i Løgstør for at fange krabber mm. Vejret var dog helt efterårsagtigt, så det blev til en noget kortere tur. Vi fik dog fanget et par krabber og afprøvet vores teknik. Når vejret bliver bedre, må vi afsted igen.


På Musiklinjen, har vi i denne uge arbejdet med ”Midt om Natten”, hvor vi udover at fortsætte med at øve på titelsangen, begyndte på en af de andre mange gode sange som er med i filmen. Vi fik rokeret lidt på instrumentbesætningen, og herefter fik vi gang i ”Haveje”. Wow - det lød godt, og bliver helt vildt godt, når vi skal spille det for jer.
Tirsdag fik vi så taget hul på filmen ”Midt om Natten”. Det er en film med masser af god musik, som vi alle kender, og den skal vi se færdig i næste uge. 
Vi har ligeledes arbejdet med nye sange til synge/dansemappen, vi har arbejdet med at personlige idolbøger, og vi har haft afspænding, så det har været to dejlige dage på musiklinjen.

 

 

Onsdag havde vi som hver onsdag gruppe 3 undervisning, og vi fortsatte med vores emne omkring ”Vikingerne”. Vi lærte om vikingeskibe, vikingegrave og runer. Over middag var de fleste ude at cykle og nogle gik en tur.


Torsdag havde pigerne bo-undervisning, hvor emnet var geografi. Vi snakkede om Danmark og byerne i her og alle arbejdede koncentreret med opgaverne.


God bededagsferie.


Mange hilsner fra lærere og elever.



Bodel: 

Fredag: Blev pigerne sendt på weekend. Efterfølgende hyggede drengeholdet sig med et spil uno, mens vi gjorde klar til aftensmad. Om aftenen spillede vi "fuld plade", hvor vi havde printet Bingo plader ud fra nettet. Mens vi så bingo, spiste vi is til dessert. 

Lørdag: Var der tilbud om brunch, da alle drenge var stået op. Om eftermiddagen tog vi et spil petanque i haven, hvorefter vi gik en tur i Løgstør. Til aften var der grill mad, som eleverne hjalp med at forberede. Til aftenhyggen var der is til dessert, mens vi så "rundt på gulvet."  

Søndag: Kom pigerne retur. Til aften fik vi spagetti kødsovs, og hyggede os hele dagen med spil, film og gårtur.  

Mandag: Var der tilbud om Spejder. 

Tirsdag: Var der møde for alle elever, hvor de fik informantioner om den kommende tid. 

Onsdag: Var der tilbud om badeland, hvor mange elever fra gr. 3 deltog. 

Torsdag: Så er det tid til at sende eleverne hjem på weekend. Dagen idag bruger vi på at rengøre værelser, pakke og handle ind.  

På søndag står Carina og Anne klar til at modtage alle eleverne igen. 

Rigtig god weekend. 

Mvh. Gr. 3 

 


< Tilbage