< Tilbage

Ugebrev - uge 16 - Gruppe 220-04-2018 - 10:30

Øko-dag!

 

Kære Alle,


Så er vi tilbage i hverdagen igen efter en dejlig og spændende vikingeuge.

På kost -og motionslinjen var dagens land; Frankrig, og menuen lød på fransk løgsuppe med ostebrød. Vi startede, som vi plejer med at handle ind i Fakta. Her mødte vi Hanna, som er i praktik i Fakta i denne uge. Efter pausen gik vi i gang. Det var en masse løg, der skulle snittes og hakkes. Vi havde heldigvis 2 pædagog studerende med, der egentlig skulle observere, meeeen de kunne jo ligeså godt hakke nogle løg også. Der blev også bagt 2 ostebrød med hvidløg og persille. Det smagte super godt. Desværre var der ikke mange elever tilbage til at smage, da alle fra gruppe 2 spiste tidlig frokost, som Heidi havde gjort klar og tog til Aalborg Lufthavn for at forberede sig til studieturen. De elever, der ikke var med i lufthavnen eller til fysioterapeut så en vikingefilm i pyramiden.

Tirsdag skulle Kost- og Motionslinjen på tur til HCI (Himmerlandscentrets idrætsefterskole). Her skulle vi møde de unge piger, vi havde besøg af i uge 14. De tog pænt imod os, og vi deltog ved skolens formiddagspause, også kaldet "bollepause". Her fik vi serveret dejlige boller og vand til. De havde sammensat et rigtig fint program til os, hvor vi skulle prøve kræfter med forskellige lege og gymnastik med både dans og spring. Det var både sjovt, hårdt og udfordrende! Da vi var færdige med de forskellige aktiviteter, fik vi en rundvisning på hele skolen, og vi så også nogle af elevernes værelser. Vi må sige, at det på rigtig mange måder ligner det, vi kender fra Limfjordsskolen. Dog bor man ikke alene på værelserne her, men man bor enten 2 eller 4 på værelserne, og dem skal man også dele bad og toilet med. Så lidt forskel er der alligevel.


Friluftslinjen har udnyttet det dejlige forårsvejr! Mandag skulle vi tjekke om forårsvejret har bragt krible krable dyr med sig. Det er altid spændende, at se helt tæt på, hvordan årstiderne skifter og bringer nyt liv med sig! Vi fandt en masse forskellige dyr, som vi studerede igennem forstørrelsesglas. Bladene var også begyndt at springe ud! Eleverne fik lidt tidligere pause, da gruppe 2 skulle på besøg i Aalborg lufthavn. Over middag var der fælles biograf i pyramiden. 

Tirsdag var vejret nærmest endnu bedre end om mandagen! Vi pakkede derfor busserne med grej og elever, og drog mod store øksø. Det var lidt gråvejr da vi ankom, men solen kiggede hurtigt frem. Vi gik en dejlig tur rundt om søen, med fiskenet og forstørrelsesglas! Nu havde vi nemlig mulighed for både at undersøge skov og vand. Igen i dag fandt vi mange spændende dyr, som eleverne skulle studere og bestemme. Vi spiste en dejlig frokost i solens varme, og drog hjem til skolen. 


Musiklinjen har i denne uge været i mindretal i forhold til hvad vi plejer. Der har været en del af eleverne som har været i forskellige praktikforløb.
Vi har arbejdet med et nyt nummer i sammenspil, ”Midt om Natten”. Mandag havde vi endda fornøjelsen af at have 2 studerende fra Aalborg Pædagogseminarium med i midtermodulet, som spillede med på ”Midt om Natten”. Det er et godt nummer som vi glæder os til at spille for jer når vi har arbejdet lidt mere med det.
Tirsdag gik vi i dybden med historien omkring ”Midt om Natten”. Vi snakkede om filmen, historien i den, og alle de sange som den indeholder. Efter frokost fik vi igen øvet sammenspillet og sluttede en dejlig dag af med afspænding.
På tirsdag i næste uge skal musiklinjen på tur til Aalborg, hvor vi skal på instrumentopdagelse, hvilket vi glæder os meget til.


Mandag havde vi en aftale med Aalborg Lufthavn, om at komme på besøg for at se lufthavnen. Der er en del af vores unge mennesker som ikke har set en lufthavn, og derfor havde vi fået lavet en aftale om at komme på besøg for at forberede den kommende studietur, som jo går med fly til Island. Vi fik en rundvisning der var helt fantastisk. Vi så bagageindtjekningen, vi kom igennem sikkerhedskontrollen, og ALLE kom med. Vi kom ud på forpladsen, hvor vi så et stort fly fra KLM, Vi så ind i motoren på flyet og så der hvor alt bagagen blev lagt ind. Vi kom ind i overvågningsrummet for at kunne se overvågnbingsbillederne fra hele lufthavnen, og vi så bagageudtjekningen hvor man får sin kuffert udleveret. Det var en fantastisk oplevelse og vi var meget glade for at vi fik lov til at komme på besøg.


Onsdag startede som vi plejer med morgenmøde og værelsestjeck. Der var der kor, og for de elever der ikkevar til kor, var der moregengåtur.
Efter formiddagspausen samles vi i klassen for at snakke om vores besøg i Aalborg Lufthavn i mandags. 
Herefter gik vi i gymnastiksalen, for at dramatisere fortællingen om "Erik den Røde". Det blev til et fantastisk flot første akt med flotte udklædninger og meget flot spillede scener af historien.

Efter froikost skulle eleverne have lidt motion i det dejlige vejr, og samtidig skulle de have tidligere fri da der var et stort arrangement i Brovst som alle elever skulle deltage i.


Torsdag var der botræning og bo undervisning. Boundervisningsholdet kørte tilforhindringsbanen ved Rønbjerg, hvor vi udover motionen på forhindringsbanen også lavede hygiejnememoryspil. Det var en dejlig tur. Efter frokost, som vi spiste udendørs gik vi i banken for at ordne de praktiske ting.


Fredag var der svømning, hvor vi er begyndt på at svømme baner til mærkesvømning. Der blev gået til den og svømmet rigtigt lagt når vi lægger alle banerne som blev svømmet sammen. Herefter var der ugebrevstime hvor vi opfriskede ugens begivenheder.


Bodel

Endnu en uge er gået og sommeren nærmer sig. 

Weekenden er gået med afslapning og hygge. Søndag var vi på gårdbesøg i Vindblæs da der var Øko-dag. Vi var på besøg i kostaldene, hvor vi så hvor køerne står, når de ikke er på græs. Vi besøgte også et par stalde hvor kalvene hørte til. Derudover var der masser af lækre smagsprøver på blandt andet mælk med jordbærsmag, ostehaps og kød. Der var også mulighed for at købe pølser og vafler, hvilket mange af eleverne benyttede sig af. Højdepunktet klokken 12, var selvfølgelig da køerne blev lukket ud på græs. Det var sjovt at se hvordan de dansede afsted. 


Mandag afholdte vi et kort Onsdags-møde, da vi ikke ville få tid til det onsdag. Da vi onsdag var til banko i Brovst halllen med de andre fra vores fællesskab "Kultur der dur". Nogle elever vandt præmier andre gjorde ikke. Efter banko var der aftensmad samt musik og dans. 


Søndag er det Lena og Camilla som tager imod på skolen

 

Vi ønsker jer alle en rigtig god weekend :-)

Mange hilsner

Gruppe 2

< Tilbage