< Tilbage

Ugebrev - uge 16 - Gruppe 320-04-2018 - 10:30

Ugen efter det STORE vikingeslag kom FORÅRSSOLEN!

Kære Alle,

 

Så er vi tilbage i hverdagen igen efter en dejlig og spændende vikingeuge.

kost -og motionslinjen var dagens land; Frankrig, og menuen lød på fransk løgsuppe med ostebrød. Vi startede, som vi plejer med at handle ind i Fakta. Her mødte vi Hanna, som er i praktik i Fakta i denne uge. Efter pausen gik vi i gang. Det var en masse løg, der skulle snittes og hakkes. Vi havde heldigvis 2 pædagog studerende med, der egentlig skulle observere, meeeen de kunne jo ligeså godt hakke nogle løg også. Der blev også bagt 2 ostebrød med hvidløg og persille. Det smagte super godt. Desværre var der ikke mange elever tilbage til at smage, da alle fra gruppe 2 spiste tidlig frokost, som Heidi havde gjort klar og tog til Aalborg Lufthavn for at forberede sig til studieturen. De elever, der ikke var med i lufthavnen eller til fysioterapeut så en vikingefilm i pyramiden. 

Tirsdag skulle Kost- og Motionslinjen på tur til HCI (Himmerlandscentrets idrætsefterskole). Her skulle vi møde de unge piger, vi havde besøg af i uge 14. De tog pænt imod os, og vi deltog ved skolens formiddagspause, også kaldet "bollepause". Her fik vi serveret dejlige boller og vand til. De havde sammensat et rigtig fint program til os, hvor vi skulle prøve kræfter med forskellige lege og gymnastik med både dans og spring. Det var både sjovt, hårdt og udfordrende! Da vi var færdige med de forskellige aktiviteter, fik vi en rundvisning på hele skolen, og vi så også nogle af elevernes værelser. Vi må sige, at det på rigtig mange måder ligner det, vi kender fra Limfjordsskolen. Dog bor man ikke alene på værelserne her, men man bor enten 2 eller 4 på værelserne, og dem skal man også dele bad og toilet med. Så lidt forskel er der alligevel.

 

Kunstlinjen brugte vi  mandag formiddagstimen på at se ugebrevet fra i fredags. Der var en helt masse fotos af de skønne dage, og det gav god anledning til at få snakket om de forskellige værksteder, og hvilke værksteder de enkelte elever syntes mest om. Over middag var der fælles vikingefilm i Pyramiden.

Tirsdag blev der samlet op på forskellige små opgaver, som vi manglede at færdiggøre - især laminering af fotos og skitser vi brugte til filtbilledeprojektet. Vi brugte også lidt tid på emnet affald - i denne uge er der landsdækkende fokus på affald i naturen. Derfor så vi et par små film om skraldeproblemet i DK. Over middag gik vi ud i det fantastiske vejr og samlede skrald på vores morgenrute.

 

Musiklinjen har i denne uge været i mindretal, i forhold til hvad vi plejer. Der har været en del af eleverne, som har været i forskellige praktikforløb b.la. David som tirsdag formiddag var på Vilsted Søgaard.
Vi har arbejdet med et nyt nummer i sammenspil, ”Midt om Natten”. Mandag havde vi endda fornøjelsen af at have 2 studerende fra Aalborg Pædagogseminarium med i midtermodulet, som spillede med på ”Midt om Natten”. Det er et godt nummer, som vi glæder os til at spille for jer, når vi har arbejdet lidt mere med det.


Tirsdag gik vi i dybden med historien omkring ”Midt om Natten”. Vi snakkede om filmen, historien i den, og alle de sange som den indeholder. Efter frokost fik vi igen øvet sammenspillet og sluttede en dejlig dag af med afspænding.
På tirsdag i næste uge skal musiklinjen på tur til Aalborg, hvor vi skal på instrumentopdagelse, hvilket vi glæder os meget til.

 

Onsdag startede dagen med musik og bevægelse - noget de fleste elever er glade for. I dag sang vi om ”tre små lopper der dansede tango i mit hår”, og Maja var så modig at synge for - foran alle på skolen. Flot gået! Efter kor/gåtur gik vi i klassen, og arbejdede videre med vores vikingeemne. Vi snakkede om mad og musikinstrumenter fra vikingetiden, og nogle elever foreslog, at vi skulle se og høre vindersangen fra MGP, som var en rigtig vikingesang. Det gjorde vi, og der blev skrålet med. Formiddagsmodulet sluttede af med en kort løbetur på multibanen. Over middag havde vi ikke så meget tid i skolen, fordi eleverne skulle til ”Bingo banko”, så vi gik en tur i det dejlige forårsvejr.

 

Torsdag var drengenes boundervisningsdag. Der blev skiftet sengetøj, og derefter gik vi en tur i det dejlige vejr - dvs. to af eleverne fandt cyklerne frem til morgenturen. Efter en god pause fortsatte vi arbejdet med Danmarks geografi. Vi var rigtigt gode til at placere danske bynavne på kortet, men vi nåede ikke at blive færdige, så det må vi klare næste gang. Over middag var der tid til at handle og det var en fornøjelse at gå ned i byen i det fantastiske sommervejr. I sådant et vejr må man godt lade jakken blive på værelset.

 

Fredag var vi til svømning og talte maaange baner. Eleverne er stolte, når de svømmer flere baner end sidste gang, og vil gerne fortælle det til morgensang. Bagefter var der Ultranyt, Ugebrev og selvfølgelig FREDAGSMASSAGE i klassen!

 

Rigtig god weekend til alle.

 

 

Hilsen elever og lærere

 

 

Bodel:

Fredag: Efter drengeholdet var taget hjem, hyggede pigerne sig med at spise burger og pomfritter til aftensmad sammen med pigerne fra gr. 4

Lørdag: Tog pigerne til Aars, hvor der var loppemarked. Her spiste de madpakker ude i det gode vejr. Senere tog de ned til havnen for at spise en is. Til aften hjalp pigerne til med at lave aftensmaden. 

Søndag: Så er det tid til den årlige økodag, hvor køerne blev lukket ud på græs. Her fik pigerne en masse smagsprøver, og fik set hvordan det ser ud på en økologisk gård. Om aftenen fik pigerne pasta kødsovs til aftensmad, inden drengene kom retur på skolen.  

Mandag: Slappede eleverne af i gruppen. Nogle så fjensyn mens andre tog et spil UNO.

Tirsdag: Var der mange elever der var ude for at gå en tur. Nogle elever hjalp desuden med at lave varm aftensmad. 

Onsdag: Var der tid til  "Banko der dur". Her tog eleverne til Brovst, hvor der var et kæmpe banko arrangement med god mad og spil. Der var desuden opstillet et stort discotek, hvor flere elever var med oppe på scenen for at danse, spille og synge. Mange elever havde nogle fine præmier med tilbage.   

Torsdag: Var der tilbud om Fodbold og gymnastik for de elever, der havde lyst til at komme ud og bevæge sig I det gode vejr. 

Fredag: Så er pigeholdet klar til at blive sendt på på weekend. I aften skal vi hygge os med at grille ude i det gode vejr. 

Søndag: Står Søren og Jacob klar til at modtage de nyankomne elever.

Vi skal desuden gøre opmærksom på, at der er forældredag d. 8/6 fra 16-19.00. Husk at tilmelde Jer. 

Rigtig god weekend.

Mvh. gr. 3

< Tilbage