< Tilbage

Ugebrev - uge 33 - Gruppe 417-08-2018 - 11:12

Så er vi flyttet ind på Valmuevej.

I skolen er vi kommet godt i gang efter ferien :-)

Introtur til Jesperhus Blomsterpark :-)

Bodel 


Så fik vi det nye skoleår startet med indflytningen i den nye gruppe 4 på Valmuevej. Vi har i løbet af ugen fået flere ting på plads og de fleste elevværelse er helt på plads. Der mangler lidt lamper, et par skabslåger og så dukker der nok noget op hen af vejen, som pigerne gerne vil have på værelserne.

Alle har styr på hvilken vej, de skal gå til og fra skolen og hvilken vej, der går ned i byen til bla. Fakta og apoteket. Fredag øver vi turen ned til rutebilstationen. Og alle er rigtig gode til at hjælpe hinanden på plads og finde sig til rette.

Mandag og onsdag har vi haft besøg af Emma, vores nye pædagog studerende, hun skal være hos os i 7 uger fra den 20. aug.

Torsdag blev det tid til introtur og turen gik til Jesperhus Blomsterpark, en dejlig dag med mange oplevelser. Der var mange flotte blomster og endda en, der duftede af chokolade. Vi fik lov til at få en ridetur og de der havde lyst trak en tur rundt med hestene.  Vi tog rigtig mange billeder af blomster og dyr, som pigerner skal arbejde med i skolen og så får vi ny kunst til væggene i gruppen.

Torsdag nat blev også den første nat pigerne sov alene i gruppen. Der møder personale ind fredag morgen kl. 7 da de jo skal til svømning. Pigerne har nattevagtens telefonnr kodet ind i deres telefoner. Natten til lørdag og søndag er de også alene om natten, fra søndag sover vi her igen indtil vi kan se de har styr på morgenrutinerne.

Skole

Så er skoleåret godt i gang efter en skøn lang sommerferie, hvor vi alle er blevet ladet op :-)

Jeg, Annemette, er i år kontaktlærer på alle de unge mennesker i Gruppe 4, så hvis I har spørgsmål til skolen, kan I lægge en besked hos Jane, så vil jeg ringe eller skrive til jer :-) Om onsdagen har Karen undervisningen i Gruppe 4, da jeg er på uddannelse.

Jeg glæder mig meget til samarbejdet med pigerne. I den første uge er de blevet præsenteret for en ny struktur i skolen, som gerne skulle give de unge mennesker mere overblik og samtidig mere selvbestemmelse :-)

Gruppen skal arbejde med både personlige og fælles læringsmål. Denne uge har vi brugt på at komme rigtigt på plads i klassen (kunstlokalet) med individuelle arbejdspladser, billeder, skemaer, materialer osv. Det er gået rigtigt godt og alle 6 piger har arbejdet super godt hele ugen. Hver dag kommer pigerne til at arbejde med at læse/lytte, kreative opgaver, motion, nyheder og faglige opgaver.

I næste uge starter vi et fælles projekt. Klassen er tilmeldt projeket "Bag for en sag", hvor skoleklasser og private bager og sælger bagværket for at samle penge til Børns Vilkår og Børnetelefonen. projektet afsluttes d.11.okt. I projektet ligger der meget læring, som vi vil fortælle om løbende i ugebrevene.

I næste uge starter Annika og Caroline med at hjælpe Heidi i køkkenet en dag hver fra kl. 9.15-12.00, henholdsvis tirsdag og onsdag.

Vi ønsker jer alle en dejlig weekend

Hilsen elever Annika, Olivia, Maja, Hanna, Caroline og Josefine og personale Pia, Mette, Lotte og Annemette i gruppe 4.


< Tilbage