< Tilbage

Ugebrev - uge 13 - Gruppe 229-03-2019 - 10:18

mm

Kære Forældre.


Foråret er rigtig på vej nu, det kan vi se på vores morgengåture. Solen skinner og buskene grønnes.

Det har atter været en skøn uge på Limfjordsskolen.

 

Musiklinjen:

Vi har startet nyt emne op, som handler om ”Samba”

Vi har arbejdet med sambarytmer og lavet sammenspil.

Vi har haft den store glæde at få tildelt penge fra ”Sølundfonden”, til et transportabelt sanganlæg med to trådløse mikrofoner. Det er vi MEGA glade for ??

Vi fik bestilt vores nye sanganlæg og vi glæder os meget til det kommer

Vi har haft startsang, sange fra sangmappen og afslapning

Det har været to dejlige dage på musiklinjen

Kunst- og samfundslinjen arbejder vi videre med emnet om Havmiljø og fiskeri.

Eleverne er ved at få en god forståelse for havets økosystem. I mandags arbejdede eleverne i grupper, hvor de lavede plancher om Havets fødekæde. Det var de meget optaget af og tirsdag fremlagde for hinanden i klassen.

Tirsdag gik vi i gang med at lave dekoative fisk i ler. Dette projekt skal ende ud i RAKU brænding, som gerne skulle give et spændende resultat . . vi får se :-)

På mandag i uge 14 drager vi til Nordsømuseet, hvor vi skal have en times rundvisning og høre om Norsøens jægere. Det glæder vi os til.

Køkkenlinjen lavede mandag æblekage med hjemmelavede makroner til hele huset til overlap. De var rigtig dygtige til både at skrælle æbler og skære dem i stykker. Æblerne kogte imens vi lavede dej til makroner. Simon og Ditte måtte bruge masser af kræfter, da dejen skulle sprøjtes ud med pose.

Efter frokost kom køkkenlinje hold 2 og hjalp med resten. Her blev ristet havregryn med smør, sukker og mandler til drys og pisket flødeskum med et alm piskeris. Skålene gik på omgang og til sidst gav Marius den gas, og fløden blev næsten til smør (igen igen) ?? Æblegrøden blev serveret i plastikkrus med drys, flødeskum og en makron på toppen. Lækkert!

Tirsdag arbejdede vi med kostrådene. Vi snakkede om, hvad vi spiser i løbet af dagen, om det er en varieret kost (og hvad varieret betyder) vi spiser og om hvorfor det er vigtigt at spise lidt af hvert. Vi havde desuden nogle forskellige gætte-lege med frugt og grøntsager. Overmiddag kunne eleverne vælge mellem at komme i gymnastiksalen eller arbejde ved PC.

Friluftslinjen:

Mandag stod på indledende snakke omkring Friluftslinjens kommende studietur til Hellevad Vandmølle til maj. Vi fik bl.a. sat gang i vores nedtælling – og i mandags var der 42 dage til afrejsedagen. Vi fik også forberedt os på tirsdagens tur til Aalborg Zoo, hvor vi bl.a. skulle i skoletjenesten og på et ”dyrefoto-løb”. Over middag blev der arbejdet med etableringen af vores nye værksted - og andre var kreative i klassen.

Tirsdag havde vi en rigtig dejlig og lærerig tur til zoo i det dejligste solskinsvejr. Der blev bl.a. rørt ved en kongepython, en rotte, en skildpadde og en fritte. Derudover så og mærkede vi på diverse kranier og skind.

Onsdag havde vi kor, hvor vi øvede de sange vi skal synge senere i skoleåret.

I formiddagsmodulet arbejdede vi med faglige opgaver, og der blev virkelig knoklet igennem.

efter frokost arbedede vi med vores franske emne. Vi havde et hold paparazzi'er rundt i Løgstør for at tage billeder af byen, som så skal sendes til vores franske venner.

Et andet hold lavede et diasshow som også skal sendes til de franske venner når vi har oversat det til fransk.

Det tredje hold optog en video hvor vi sang "Mester Jacob" på både fransk og dansk.

Torsdag:

Boundervisningen handlede denne gang om "vasketøj", hvor vi arbejdede med forskellige opgaver. Der var både någet der var "beskidt" og noget der var "rent".

Mikkel var på besøg på købmandsgården, hvor han skal i praktik i næste uge.

Fredag var der svømning og ugebrev. Vi fik også sagt farvel til Simon fra grupe 3, da han skal flytte til Aalborg. Simon gav flødeboller til hele skolen. Mums de smagte godt.

Vi ønsker jer alle en fantastisk weekend, og vi glæder os til at se jer alle igen på mandag :-)

Mange Weekendhilsner

Elever og lærer i gruppe 2

< Tilbage