< Tilbage

Ugebrev - uge 7 - Musik og Kunstlinjen19-02-2021 - 09:30

Kærester - Køn - Seksualundervisning

Vinterferie forude . . .jubii :-)

Kære forældre.

Ugen startede, som I ved, med undervisning på gruppeholdene!! (se seperat ugebrev)

Men fra tirsdag var vi igen i skole med udgangspunkt på linjerne.

Hele skolen har i denne uge haft seksualundervisning på skemaet tirsdag og torsdag. På Musik - og Kunstlinjen valgte vi at opdele eleverne på de "gamle" gul og blå hold. Endvidere har de enkelte elever haft undervisning hos Sus, som er skolens seksualvejleder. Her har eleverne fået undervisning i intimhygiejne, forskelligheder ift. køn og set, hvor man kan søge mere information på nettet og podcast.


GULT hold arbejdede vi med emnet om kærester - eleverne har forskellige erfaringer og udgangspunkt, så vi gik stille og roligt frem, hvor vi bl.a. så et par korte film om emnet. Vi havde meget gode samtaler på klassen. Vi benyttede os af det materiale, som er udgivet af Sund Sex og lavet til handicappede. 

I løbet af dagen snakkede vi også om forskellige Dilemmaer, man kan komme ud for. Vi lavede en form for "Mads & Monopolet", hvor eleverne på skift kom med et dilemma og resten af holdet var Monopolet, som kom med deres råd til løsning af dilemmaet. Det var rigtigt spændende og eleverne var virkelig gode og ærlige i deres overvejelser.

Torsdag startede vi på gul hold med dejlig morgensang, i Phillip Faber stil, vi er jo så heldige at have Kent bag klaveret :-) Eleverne lærte en ny sang: Godmorgen lille land - som blev skrevet i forbindelse med åbningen af Storebæltsbroen. Bagefter sang vi - Lyse nætter af Alberte. Det er så skønt at synge sammen! Efterfølgende hørte vi om landets efterskoleelever, som savner FÆLLESSKABET - Gørlev Idrætsefterskole har lavet deres egen Corona-efterskolesang, som vi fandt på deres fb side. Den var rigtig god og handler om at Coronaen må sige undskyld til os, for alt det den har taget fra os det sidste år!!!

Efter 10-pausen skulle eleverne igen arbejde med Seksualundevisning og i dag skulle de selv have lov til at benytte appen Ligelyst.dk - her kan eleverne selv vælge emner og læse/eller få læst højt omkring emnet. Der var mulighed for at få fortrolige snakke med lærerne om de enkelte emner. Efter frokost var vi på skraldetur, hvor vi fik samlet en del skrald som lå og flød i området.


Blåt hold 

På BLÅT hold arbejdede vi tirsdag med emnet relationer. Vi så forkellige små korte videoklip med andre unge mennesker, der snakkede om forskellige dileammer omkring kærester og venner. Vi lavede også nogle øvelser, bl.a. én hvor vi sad i en rundkreds, imens der blev læst forskellige dileammer og påstande op, og var eleverne enige i disse påstande skulle de rejse sig og bytte plads med en af de andre, der også rejste sig. Var man uenig blev man siddende. Dette gav en masse gode samtaler om en masse relevante dileammer. Stor ros til eleverne, der var meget åbne og ode til at indtage forskellige synspunkter.

I timerne efter frokost var drengene hos Sus til seksualvejledning, og pigerne spillede brætspillet; "Kærester og fornemmelser". Vi havde mange gode snakke om kærester og sex, og var enige om, at det var rart at stemningen i klassen var så god og tryg, at man turde sige sin mening. På torsdag er det omvendt, hvor pigerne skal ind til Sus, og så er det drengenes tur til at spille brætspillet.


Torsdag startede vi ud i klassen med Ultranyt, fordi det var meget glat udenfor. Herefter tog vi hul på underemnet til "Uge sex" - Følelser. Vi gennemgik de 6 grundfølelser og snakkede kropssprog og mimik. Vi skulle udfra billeder af forskellige unge gætte deres følelser og til sidst gætte hinandens følelser. Det var rigtig sjovt - og ind imellem svært. Vi legede også legen fra i tirsdags med at skifte plads, hvis vi var enige i forskellige udtalelser om kærester. 

Over middag var pigerne hos Sus til seksualvejledning, og drengene spillede brætspillet; "Kærester og fornemmelser". Vi havde mange gode snakke om kærester og sex, og var enige om, at det var rart at stemningen i klassen var så god og tryg, at man turde sige sin mening. Vi nåede også at synge en sidste sang (Malaga) som Sebastian ønskede, fordi han nu skal være væk et stykke tid igen.


Fredag fortsatte vi arbejdet med seksualundervisning. Her snakkede vi om nogle forskellige dilemmaer. Også med et særligt fokus på online dileammer. Vi lavede en form for "Mads & Monopolet", hvor eleverne blev præsenteret for et dilemma fra en brevkasse, hvor andre unge havde skrevet ind. Eleverne blev en slags monopol, som kom med deres råd til løsning af dilemmaet. Det var rigtigt spændende og eleverne var virkelig gode og ærlige i deres overvejelser. Vi lavede også nogle øvelser ift aflæsning af kropssprog. Vi lavede øevlser med udgangspunkt i emojis.


Desuden skulle vi fredag sige farvel til Olivia, som 1.marts flytter til Sofiebo i Aalborg. Vi kommer til at savne hende dejlige grin og fantastiske hesteberetninger :-) Vi ønsker Olivia held og lykke fremover:-)


Til alle vil vi fra Musik og kunstlinjen ønsker jer alle en dejlig vinterferie, hvor sneen dog er smeltet, men hvor vi måske får de første forårstegn at se :-)


Mange hilsener - Kent, Ylle, Thomas og Annemette

< Tilbage