< Tilbage

Ugebrev - uge 2 - Musik og Kunstlinjen15-01-2021 - 09:30

Grønlandsemnet fortsætter med musik, kunst og "Havets moder".

Kære alle

 

Mandag formiddag arbejdede vi videre med Grønlandsemnet. Nanna L, Sebastian, Andreas, Nikolaj, Julie og Nanna H fremlagde deres PowerPoints om Grønlandsk musik, landskab, dyr, sport, indlandsisen og højtider for hinanden. Det var nogle rigtig flotte fremlæggelser, og nogle lettede elever bagefter:-)

Over middag mødtes vi med de andre på Musik og Kunstlinjen, og blev præsenteret for det næste Grønlandske projekt, vi skal i gang med. Vi skal nemlig lave en stopmotion filmproduktion, hvor vi tager udgangspunkt i en gammel grønlandsk myte om "Havets moder". Vi snakkede om hvad myter og sagn er for noget, og hvordan de er blevet anvendt op igennem tiden. Her blev det meget tydeligt for os, at det ofte er et begreb man bruger til at forklare noget helt naturligt, men stadig uhåndgribeligt (fx ligesom lyn og torden, hvor vi i gamle dage forklarede os med, at det jo måtte være Thor tordenguden). Vi nåede også frem til, at der ofte var et ret tydeligt budskab. Vi så også et svar på en stopmotion film, der var lavet af børn på et grønlandsk børnehjem. Bagefter analyserede vi filmens opbygning, hvor vi brugte den klassiske berettermodel, som eleverne var supergode til at anvende. Nu glæder vi os bare til at komme rigtigt i gang med emnet i næste uge!

 

Tirsdag delte holdet sig i henholdsvis Kunst og musik. Kunsteleverne fortsatte deres skulptur arbejde. Sidste gang øvede vi, hvor vi skulle teste materialer og redskaber. Denne gang gik vi i gang med vores rigtige skulpturer. Det er lidt forskelligt om eleverne laver Tupilaqer eller grønlandske dyr - fælles for alle er dog, at det hele tager udgangspunkt i vores fælles tema om Grønland. Efter frokost fik vi arbejdet lidt videre, inden vi ryddede op og skiftede over til lidt motion. Her var der nogen, der var ude at gå en tur, imens andre var i gymnastiksalen og spille blindebold.

Vi blev alle på linjen også forkælet i dag, da Andreas havde taget lækker gulerodskage med til alle elever og personalet på linjen, da han havde fødselsdag og fyldte 18 år (gamle knægt!) - STORT tillykke til Andreas, og mange tak for lækker kage (måske rosen her skal gå ud til Andreas' mor).

Musikholdet startede med gåtur, startsangen og to musiknumre på anlægget, som vi dansede og skiftedes til at bestemme dansetrin til. Der blev rigtig gået til den, og vi fik sved på panden og smil på læben. Herefter arbejdede vi videre med emnet omkring Grønlandsk musik. Vi lyttede sammen en grønlandsk sang af, som vi skal øve os på de næste gange på musik. Derudover sang vi "Mester Jakob" på grønlandsk ("Petak Omak"). Det er vi allerede ret skrappe til. Over middag gennemgik vi noget af lydbilledet til filmen "Havets moder", og lyttede til hvalsang og en sanger der sang under vandet. Til sidst meditationsafspænding.


Onsdag var der botræning og cafeer.


Torsdag stod den på individuelle faglige opgaver for alle. Her blev der øvet matematik og lavet regnestykker med udgangspunkt i dansk valuta. Andre lavede danskfaglige opgaver, hvor der skulle læses og laves tekstforståelses spørgsmål. Over middag skulle vi have noget motion, og her kunne eleverne vælge imellem blindeboldsturnering i gymnastiksalen eller en gåtur i det milde vintervejr.


Fredag startede vi dagen ud med at se Ultra Nyt i klassen. Herefter prøvede vi kræfter med nogle Quiz. Bl.a en om VM håndbold, så vi rigtig er klar til landskampen i afte. Kom så Danmark! Efter formiddagspausen skulle vi have os noget motion. Nogle var ude at gå en tur, imens andre var i gymnastiksalen og spille dødbold.


Alle på Musik og Kunstlinjen ønsker alle jer derude en rigtig god weekend.

 

< Tilbage