< Tilbage

Ugebrev - uge 49 - Blåt hold04-12-2020 - 10:30

Så tog vi fat på december....

Kære læsere

 

Så blev det december og det er rigtig dejligt, fordi alle på blåt hold er ret glade for julen.

 

Mandag startede vi som altid med morgensang kl.9 i pyramiden, og derefter en dejlig men meget kold gåtur. Kl.10 skulle Sebastian og Ylle til elevkonference og resten af klassen "blev underholdt" af Anne Louise, fordi Thomas havde omsorgsdag. Herefter gik det løs med juleklip, julemusik og julepyntning. Blåt hold havde nemlig fået opgaven at pynte gangen i skoledelen, så vi havde travlt, og fortsatte over middag også, da vejret ikke var til at cykle i. En rigtig dejlig juledag!

 

Tirsdag fortsatte vi vores kreative arbejde med malerier af dyreliv fra Grønland. Vi er p.t. i gang med at grunde vores malerier og male nogle flotte baggrunde. Vi gør brug af forskellige teknikker, der låner fra almindelig malerteknik, mens også fra graffitiverdenen med stencil-tryg. De bliver rigtig fine, og vi er spændte på at male vores motiver på næste tirsdag.

 

Onsdag var der botræning og cafeer efter frokost.

 

Torsdag fortsatte vi arbejdet omkring Grønland og vores individuelle faglige opgaver. Her er vi i gang med at arbejde med forskellige emner om Grønland på vores slides/power points. Inden frokost skulle blåt hold over i Pyramiden og dække bord, da vi skulle have fælles spisisning med hele skolen, og vi vi havde lovet Heidi i køkkenet at hjælpe med bordækningen. Heidi sørgede for den helt store julemenu - det var super lækkert! Efter frokost var der kor for korfolkene, hvor vi øvede på scene og gav den fuld gas, og andre var i skole, hvor der fortsat arbejdes med filmanalyse og personkarakteristikker med udgangspunkt i Tintin afsnit.

 

Fredag var nogle afsted til svømning, imens resten lavede motion på skolen. Vi sluttede dagen af med at læse ugebrev og se billeder fra ugen, og vi snakkede om næste uge, hvor vi skal arbejde videre med vores emne omkring Grønland, og vi skal i gang med at male vores motiver på vores malerier.

 

Ha en god weekend. 

Mange hilsner fra alle os på det blå skolehold. 

< Tilbage