< Tilbage

Ugebrev - uge 36 - Gult hold04-09-2020 - 10:27

På vej mod Skatteøen . . Ohøj . .!!

Masten er hejst!! Vi har lavet skattekort og været ombord på "Kirstine" i Løgstør.

Kære forældre mv. 

Skatteøen tager form. 

I denne ugen har vi igen arbejdet meget med skatteøen. Vi har lavet skattekort. Kort som viser vejen til skatten. Sjovt nok har alle kort forskellige veje og skatte :-D ;-)

Vi har også fået hejst masten til Hispaniola. En stor rafte er klar til at tage imod vores sejl.

Tirsdag var vi igen igang med læsning og skattekort, hvor der skulle sættes forskellige billeder på.... Det bliver super flotte kort....

Efter frokost var der motion på skemaet. Niels fik hentet sin cykel hos cykelhandleren og "cykelholdet" cyklede omkring havnen på deres videre tur. Her så de det nyeste projekt fra Limfjordsmuseet, som er en totalt restaureret træbåd fra omkring år 1900, den kom til Løgstør i 1912. Den var lige blevet søsat og havde fået en ny motor. Den var meget flot og det var meget spændende at få lov til at komme om bord og se den. Skibet deltager i Træskibsfestival som løber af staben i næste uge. Så må vi ned og se starten tirsdag morgen, hvor kapsejladsen starter:-)

Onsdag botræning og spilcafeer. Oprydning, gulvvask og indkøb

Torsdag, fortsatte vi med at øve sørøversange, vi fik syet sejl og fik det hejst op i masten. Det bliver så godt!! Der var  fællesspisning, kor, faglige hold og motion.

Fredag var som vi plejer. Svømning i Rønbjerg, motion på Limfjordsskolen og ridefys i Aars. Ugen sluttede med ugebrevstime, hvor vi fik samlet hele ugens begivenheder op......

Rigtig god weekend til jer alle fra Gult hold

Annemette og Kent

< Tilbage