< Tilbage

Ugebrev - uge 35 - Gult hold28-08-2020 - 11:10

Hiv ohøj - og halv flaske rom!!

Kære Forældre.

Eleverne er godt i gang med læsning og vi lytter til nyhederne og får mange gode snakke på klassen om aktuelle emner.

I denne uge har vi arbejdet videre med historien om Skatteøen.

Mandag kiggede vi på forskellige sejlskibe i historien - vi snakkede om forskellen på handelsskibene og de skibe piraterne har brugt igennem historien.

Vi har besluttet os for, at vi vil besøge Fregatten Jylland, så vi kan opleve et rigtigt skib og høre om livet ombord. Det bliver den 17.sept. og det glæder vi os til :-)

Eleverne har i denne uge tegnet og malet sørøverflag og vi er begyndt at øve forskellige Sørøversange. 

Der har også været tid til motionsture i løbet af ugen.

Torsdag startede koret op - og cirka 15 elever ønsker at deltage. De øvrige elever er fordelt på mindre skolehold med forskelligt fagligt indhold - kommunikation. IT og motion.

Fredag kunne vi endelig komme til Rønbjerg svømmehal igen. Dejligt at svømmeundervisningen kunne komme igang igen. Andre elever var til motion på skolen og til ridefys.

Vi ønsker jer en rigtig god weekend :-)

Mange hilsener Gult hold - Kent og Annemette


 


< Tilbage