< Tilbage

Månedsbrev - Gruppe 1 - August - Bodel28-08-2020 - 12:00

Så er vi godt i gang med skoleåret 20/21.

I år har vi Simon, Jakob, Victor, Anna, Ida Sofie og Nanna alle ugens dage og timer. Derudover har vi Andreas og Magnus som dagelever.

Vi var her på skolen den første weekend. Det vil sige vi var lidt halveret, da Ida Sofie og Victor var hjemme og Jakob tog i byen om lørdagen. Men det skulle ikke forhindre os andre i at hygge os. Vi var bl.a. på besøg hos gruppe 4 både til grill-hygge og eftermiddagskage. Derudover var vi på havnen for at høre live musik. Ranum Kollektivet og Hovedgaden gav et par numre...

Vi er kommet godt i gang med de daglige aktiviteter. Mandag er det idrætsforeningen der har aktiviteter, tirsdag og torsdag har vi forskellige aktiviteter i elevrummet fra kl. 15.30. Om onsdagen er Magnus og Andreas sammen med Mette H, mens vi andre klarer rengøringen på vores værelser. Vi er desværre ikke kommet i gang med onsdagssvømning i Rønbjerg endnu, da de ikke har lukket op for dagsgæster grundet Corona.


I den kommende weekend har vi planer om at besøge gruppe 4 igen. Derudover vil den bl.a. stå på den danske klassiker - Matador.


Onsdag i næste uge tager vi på introtur. Det bliver forhåbentligt godt vejr den dag, da vi skal være ude.....



Vi vil lige fortælle jer forældre til eleverne her i gruppe 1, at vi holder forældredag fredag den 30/10. Der kommer et program med hjem senere.



                                                 Hilsen Gruppe 1


< Tilbage