< Tilbage

Ugebrev - uge 26 - Gruppe 222-06-2020 - 14:05

Sidste uge inden sommerferien - og der har været sol og SOMMER!

Kæreste alle sammen

Skoleåret lakker mod enden - det er slet ikke til at forstå. Det dejlige sommervejr hjælper dog godt til med at skabe feriestemning.

I dag mandag havde skolen besøg af 4 kommende elever fra Vestermarkskolen. Det var super hyggeligt. To af drengene skulle følges med os i gruppe 2, så de var begge med ude på morgengåtur.

Efter pausen var det på med de grønne fingre. Vi havde lovet Jens, at vi ville plante blomster i alle blomsterkrukkerne, der står uden for gruppe 2's lokale. Eva havde købt blomster og plantejord, så det var bare med at gå i gang. Krukkerne skulle være klar til i aften, hvor de kommende elever og deres forældre kommer på besøg. Blomsterkrukkerne skal også pynte på fredag, hvor der holdes dimission. Resultatet blev super godt.

Efter frokost - som var bestemt af Josefine, og som var tartelette med bland selv salat - skulle koret holde øvning. Det foregik udendørs, da det er dér, de skal give et nummer i aften. De, der ikke var med til kor, havde enten krea, var på cykeltur eller gåtur ude i det grønne.


Tirsdag var det tid til vores fælles idrætsdag, hvor hver gruppe skulle repræsenstere et land. Vi mødte flot op som Spanien med spanske flag på kinderne, banner, spanske flag og selvfølgelig spansk musik - Viva Espania! 

Der blev dystet godt, og humøret var højt. Der skulle bl.a. flyttes vand, kastes med gummistøvler, huskes og trampes i pedalerne. 

I formiddagspausen blev der hygget udenfor sammen med de andre grupper - og frokosten stod på grill og hygge på den store terasse ved gruppe 3. Det var rigtig dejligt med sådan en dag, hvor vi kunne ses med de andre grupper og hygge os sammen - og ikke længere være adskilt!

Over middag blev der uddelt diplomer og afsløret et vinderhold. Det blev desværre ikke Spanien - men Norge (gruppe 4). Tillykke til dem.

Derudover var der tid til diverse lege og spil udendørs for dem, som havde lyst og mere energi til det. 

Onsdag var det tid skoleårets sidste botræning. 

Torsdag blev en dejlig sidste skoledag i varmt og solrigt sommervejr. Vi tog sidste morgenrutine med gå og cykeltur, hvorefter vi tog ned til fjorden. Her var der en flok friske elever, som hoppede i vandet og nød det i fulde drag. 

Efter frokosten var der tid til ro og afslapning i gruppen, så vi kunne være klar til fodbold og efterfølgende vandkamp. Det er et af årets højdepunkter, som alle glæder sig til. Nu var muligheden der endelig for at give sin lærer eller pædagog buksevand! 

Om aftenen var der fælles spisning i pyramiden, hvor vi nød Heidis dejlige mad. Derefter var der afslutning for vores afgangselever - og der blev delt fotobøger og rammer ud - og sunget og flaget i stor stil. Det er altid stort at sende vores elever videre ud i livet, og vi ønsker dem det aller bedste fremover. 

Fredag var der dimmision og tid til at sige god ferie og på gensyn. 

Vi ses efter sommerferien! 

Mange hilsner fra elever og lærere 


< Tilbage