< Tilbage

Ugebrev - uge 25 - Gruppe 1 15-06-2020 - 14:41

Så er der snart sommerferie 

Kære alle. 

 

Mandag var der sol, sommer og godt humør :) Vi startede ud med morgengåtur i det gode vejr. Jakob tog turen på cykel og cyklede runden 5 gange! Simpelthen så sejt gået. Over i klassen var der formiddagspause med wii-turnering. Efter pausen læste vi to kapitler i Ternet Ninja. Efter læsning af bogen gik vi igang med ugens tema: Italien. Tirsdag i næste uge skal Limfjordsskolen nemlig holde idrætsdag, hvor hver gruppe skal repræsentere et land. I fredags valgte eleverne, at gruppe 1 skulle være Italien. Så vi fik snakket om de ting, som vi kom i tanke om, når vi hørte ordet Italien. Der kom mange gode forskellige bud: Pizza, Spaghetti med kødboller, 'Støvleland', is og fodbold. Vi fik også hørt italiens nationalsang og kigget på landets flag. 

Over middag stod den på kor og andre aktivteter

 

Tirsdag var der igen høj solskin, og vi fik en dejlig morgengåtur. Herefter var der ternet ninja, og vi arbejdede videre med Italien. Vi fik lavet flag og set flere ting om landet. EFter frokost var der ultranyt og wii.

 

Onsdag var der botræning med rengøring og indkøb. 

 

Torsdag smuttede vi en tur til Aalborg. Vi skulle ud for at hente lidt materialer til den kommende idrætsdag, hvor vi skal repræsentere Italien. Så vi startede ud med en tur i Billig Billy, hvor der bl.a. blev købt falske overskæg og røde kasketter. Der var masser af sjove ting at kigge på :) Vi var også en hurtig tur forbi Jysk for at købe lagner.  Efter frokost hørte vi "Ternet Ninja" og fik den daglige dosis af wii, samt afslapning.

 

Fredag var der morgengåtur, ugebrev og ultranyt. Jakob havde fødselsdag i dag, så han delte flødeboller ud, mens vi fik læst det sidste af 'Ternet Ninja'. Det var lækkert :) 

 

Rigtig god weekend til jer alle....

Elever og lærere i gruppe 1

< Tilbage