< Tilbage

Ugebrev uge 24 - Gruppe 312-06-2020 - 09:30

En uge med endnu en tur og friluftskoncert...

Kære læsere,

 

Så var solen tilbage i Løgstør, og en ny uge kunne begynde. Mandag skulle Niels igen i praktik hos Ole, der skulle have hjælp til at skære grene ned. Ida kom først til middag, men vi andre gik på morgenrunde som sædvanlig. Bastian og Maja lavede musik med Steffie og Ylle, mens Maria og Ditte var på friluft. Her blev lavet dyrequiz og arbejdet videre på uglekassen. Over middag startede kor op igen. De elever, der ikke er til kor, var rundt og lave forskellige ting fra krea, spil til gåtur/cykeltur. 

 

Tirsdag tog Mikkel og Ditte på en gåtur til fjorden, mens resten af flokken tog bussen til Hjortdal Dyrefarm. Her hilste vi på en masse søde dyr - Lamaer, æsler, kaniner, polarræve, flerfarvede pagtegern, en hest med føl, påfugle og en masse geder af forskellige arter, som gerne ville snakkes med og aes. Vi spiste vores medbragte madpakker midt i "gede-parken" og det var rigtig hyggeligt. Dog var det lidt koldt i dag, så vi kørte hjem og så "Pippi Langstrømpe film" i klassen efter frokost.

 

Onsdag var der bo-træning.

 

Torsdag

Torsdag fik vi langt om længe besøg fra "MOMES"! Et band, som skulle have optrådt på Sølund Festival i år. På grund af Corona-nedlukningen havde Sølund valgt istedet at besøge nogle skoler med livemusik, og Limfjordsskolen var heldige at få besøg !

Vi sang med og dansede til en masse sange vi alle kender. Selv vores eget kor fik lov at komme op på scenen og synge med på "Midt om Natten". Det var vildt sjovt, og det lød rigtig godt med band på!

Efter koncerten fik vi grillpølser med brød og kartoffelsalat. + en cola til hver! MUMS!

Efter frokostpausen gik vi i klassen hvor vi valgte at vi skulle lege folk fra Østrig når vi inden længe skal til "OL" på skolens idrætsdag og dyste mod de andre grupper/lande.

 

fredag er gået med ugebrev og hygge

 

God weekend fra alle i gruppe 3 
 

 

< Tilbage