< Tilbage

Ugebrev - uge 24 - Gruppe 1 11-06-2020 - 14:42

En uge med eventyr 

Kære læsere. 

 

Mandag udnyttede vi det gode vejr og tog på tur ned til fjorden, hvor vi gik på krappejagt. Vi gik derned efter morgensang, hvor vi startede ud med at gå ned til legepladsen ved siden af Limfjordssmuseet, hvor vi fik lidt frugt og riskiks. Der var også mulighed for at prøve de forskellige redskaber, som er dernede. Efter en lille pause gik turen helt ned til fjorden, hvor vi fandt et sted, hvor både Anna og Marius også kunne komme ned. Majken havde taget spegepølse med hjemmefra, så de røg på nogle tøjklemmer med en lang murersnor som line og en sten bundet om. Og så galdt det bare om at vente... Og vente.. Og vente.. Men vi endte nu med en ret god fangst: Anna fangede hele tre krapper og Victor fik en flot 2. plads med fangsten af en krappe. Vi gik retur til skolen, så vi var der inden frokost. 

Over middags stod den på kor og Anna og Jakob, mens der var forskellige aktiviteter for resten af gruppe 1.  


Tirsdag samlede vi op på forskellige emner. Vi fik læst en del kapitler i "Ternet Ninja". Vi fk hørt et eventyr som vores volountører Steffi og Sabine havde lavet. Vi fik set Ultra nyt. Vi fik snakket om idoler og påbgyndt dataindsamling omkring dem. Vi fik selvfølgeleig også spillet wii..... Det var en dejlig dag med højt humør.


Onsdag var botræningsdag, og efter at vi havde gjort værelser rene, så skulle vi spise på "Kulgården", som aflsutning på skoleåret med pædagoger, elever og lærere. Det var super hyggeligt, og maden smagte monster godt.

 

Torsdag skulle vi gøre klar til koncert med The Mumes. Det er brugerband med psykiske udviklingshæmmede bandmedlemmer, som spiller danske kopinumre. De kom og spillede som et plaster på såret over, at Limfjordsskolens kor ikke kom til at optræde på årets Sølund Festival. Så når Limfjordsskolen ikke kommer til Sølund - så kommer Sølund til os :) Det meste af tiden inden formiddagspausen blev derfor brugt på at pynte og skabe god stemning på terrassen mellem gruppe 2 og gruppe 1 med balloner og farverige vimpler. Marius nåede også lige at gå morgenrunden i sin racerunner sammen med gruppe 3. Efter formiddagspausen var der derfor koncert med fest og farver og alle tiders musik. Det hele sluttede af med grillede pølser, sodavand og fællesspisning ude i solen. En rigtig skøn og dejlig formiddag. Efter en dejlig lang pause var der Ternet Ninja i klassen, wii og afslapning. 

 

Fredag stod den på ugebrev. Vi fik også set Ultranyt og læst et par kapitler i Ternet Ninja.

 

I ønskes alle en fantastisk weekend :) 

< Tilbage