< Tilbage

Ugebrev - uge 23 - Gruppe 405-06-2020 - 10:10

Vi lærer om rovfugle - med skolen på Ørnereservatet og Lille Norge . .Wauw!!

Kære forældre og andre.

Tilbage fra Pinseferie og nu må vi igen spise på Limfjordsskolen og være sammen med de andre elever i pausen udenfor. Vi har besluttet at mandag og tirsdag spiser vi på skolen. Undervisningen af gruppe 4 foregår stadig på Valmuevej, dog starter kor op på skolen på mandag d.8.juni. Vi har også besluttet at deltage i morgensamling om fredagen på skolen.

I denne uge startede vi med at synge med Philip Faber, men eleverne er lidt trætte af, at de ikke kender så mange af sangene, så de besluttede at sende en vidio med et sangønske til dr.dk. Gr.4 har ønsket at høre "De smukke unge mennesker", så nu er vi spændte på om DR sender vores forslag ;-) 

Tirsdag lærte vi om de forskellige rovfugle, der lever i Danmark. Vi ville gerne være lidt forberedt til besøget i Eagelworld på torsdag. Vi cyklede til skolen kl.12 og spise og holdt pause der. Over middag cyklede vi tur til fjorden, hvor tre friske elever sprang i fjorden . . sejt!!

Torsdag skulle vi på årets "studieturstur" - vi skulle tidlig op med afgang fra Valmuevej kl.7.30 for at nå til Ørnereservatet - Eagleworld - i Bindslev i tide. Vi skulle opleve de fascinerende rovfugle helt tæt på. Ørnereservatet er Nordeuropas ældste, hvor man i fangenskab har trænet de store vilde rovfugle! Det har eksisteret i 40 år og de er meget dygtige og professionelle deroppe. Vi skulle opleve en hel times forevisning med rovfugle og heste. Desuden er der et fint museum, som illustrerer rovfuglenes oprindelige levesteder, levevis mv. Det var en meget spændende oplevelse, som vi var glade for.

Efter besøget i Eagleworld skulle vi til Lille Norge - som er et spændende naturområde nord for Saltum - først spiste vi madpakker på stranden i Saltum efter at have krydset et par "floder" med bussen!! Eleverne skulle først gætte navnet på den bro, der skulle føre os over til Lille Norge - hæ hæ - ingen gættede det! Men spør`de unge mennesker ;-) Eleverne skulle herefter finde "bjergene med is på toppen" - og vi så dem :-) Det er et smukt og spændende landskab og vi gik 5-6 km og 25 "etager" på vandreturen. Herefter kørte vi til Blokhus, hvor der blev hygget og shoppet i byen indtil vi skulle spise på Kunstcafeen inden vi skulle hjemad igen. 

Det blev en rigtig lærerig og hyggelig "studietursdag" - tak til gruppe 4 og Pia for turen - det har været SÅ dejligt at være sammen med jer:-)

I ønskes en forsat god Grundlovsdag - og god weekend derhjemme.

Mange hilsener Annemette


< Tilbage