< Tilbage

Ugebrev - Uge 20 - Gruppe 211-05-2020 - 14:45

Uge 20..... stadig corona men humøret er godt.....

Kære læsere.....

Så har vi taget hul på uge 20.

Mandagen startede vi med morgensang med Phillp Faber. Det var to dejlige sange, som vi sang. Efter morgensangen var vi igang med motionen. Der blev cyklet, sofacyklet og gået. Det var heldigt, at vejret var godt, når vi nu skulle motionere. Efter pausen blev vi delt i 3 hold. Peter, Simon og David var med Karen en tur til Aggersund, for at se om de kunne fange hornfisk. Men men men.... der var desværre ikke bid, så måske næste gang. Pelle, Anna, Karla og Fredrik var sammen med Kent til motorik, hvor der blev arbejdet med krop, bold og ballon. Carl-Emil, Freya og Emilie var sammen med Anne-Louise igang med læsningen.
Efter frokost var der krea og diverse boldspil på programmet, og vi sluttede en dejlig dag af med afslapning.

 

Tirsdag startede med morgensang med Phillip, og idag var det "Jutlandia".... Om vi kender den ??? Der blev skrålet så alle var tørre i halsen.... Det var en dejlig oplevelse :-)

Herefter gik turen til Øjesø, hvor vi skulle fiske efter haletudser. Det var en dejlig køretur, men hold da op der var koldt. Det blæste, og det var en pæn kold vind, der stod imod os. Men Anne-Louise kom dog i vandet med fiskenettet, og vi fik fanget en del små sorte haletudser. De blev alle sat ud igen, da vi havde kigget nærmere på dem. Peter og Anna var friske på en tur rundt om søen - her fandt de nogle flotte malede sten, som nogle andre havde lagt ud. På nogle af dem stod der "Det bliver godt igen". Andre var bare flot malet.

Inden vi skulle hjem nåede Simon at få meget våde tæer i støvlerne - brrrrr en kold fornøjelse.

Da vi kom hjem havde vi krea og spil efter frokost. Der blev spillet klodsmajor, Wii, bordtennis og hockey..... Det var en dejlig dag - selvom det blæste og var koldt.

 

Onsdag er botræningsdag for de fleste elevre. Fredrik og Freya var dog i skole med Anne-Louise. Vi hørte den kære Phillip til morgensang i klassen - her kom Anna lige med - da hun tog en pause fra botræningen. Det var igen for os kendte sange - dem kan vi bedst lide ;)

Vi nåede også en morgenrundetur sammen inden pausen. 

Efter pausen arbejdede Freya med ord på et onlineprogram. Det var hun god til. Fredrik og Anne-Louise kiggede på GoTalkSammen og tegnede sammen. Da vi var færdige med det, gik vi på boldbanen, hvor der blev sparket bold en ½ times tid. 

Efter frokostpausen gik Freya og Anne-Louise en tur ned i byen. Vi havde fået lyst til en is :) Den blev nydt - og der blev snakket og grinet på turen frem og tilbage.


Torsdag var vi igen delt i tre hold efter morgensang, morgencykel- og gåtur og pausen. Der var gang i motorikken for Freya, Anna, Fredrik og Emilie ved Kent. Pelle, som skulle have lavet noget med træ, havde slet ikke lyst til det, da motorikken startede op, så han sprang på det hold i sted. Det blev så Carl-Emil og Simon der fik lavet et navne/interesseskilt i træ. Først pudsede de træet med sandpapir, så det blev dejligt at røre ved. Derefter skulle de skrive deres navn mm. på træet. Hvad der blev skrevet, blev brændt med en brænder - de var dygtige begge to. Simon klarede det hele selv, Carl-Emil var ikke så vild med røg i næse og øjne, men han brændte alligevel nogle af bogstaverne selv. Sejt! Bålholdet sørgede for at lave brænde og vedligeholde bålet, så Karen kunne lave en god STOR portion suppe - det var kikærte-karry-suppe med linser. Selvom den store bålgryde var fyldt til randen, så blev den næsten helt tømt. Bålholdet skal have stor ros for at lavebrænde og hjælpe med at hente ting, men de er også kanon gode til at rydde op!


Fredag var humøret højt, og vi startede skoledagen med morgenmotion efter morgensang. Der blev cyklet og gået - og hils på hinanden ude på ruten. Det er altså bare en god start på dagen. 

Efter formiddagspausen var det tid til gennemgang af ugebrevet og dagens Ultra Nyt. Herefter fandt vi banko frem igen. Det er en god måde at øve tallene på, og eleverne er gode til at holde koncentrationen. 

Ha en rigtig god weekend. 

Mange hilsner fra elever og lærere i gruppe 2

< Tilbage