< Tilbage

Ugebrev - Uge 19 - Gruppe 1 07-05-2020 - 10:40

En uge med solskin, en tur ud af huset og sommerklargøring af gruppe 1's terrasse{#emotions_dlg.laughing}

Kære alle. 

 

Hele mandag gik med at være på tur ud af huset. Efter morgensang pakkede vi derfor en bus og en caddy og kørte mod Arden Dyrepark, hvor der er en kæmpe naturlegeplads og mulighed for at håndfodre skovens hjorte. Vel ankommet gik vi straks ned til hjortene, som stod i en stor flok inde på et stort område, hvor vi alle kunne komme ind. Hjortene var meget nysgerrige og sultne. Der gik ikke lang tid før vores 3 store poser gulerødder var spist :) (Der var også nogle heldige heste på vejen, som også lige fik en lille gulerod af nogle af eleverne - det var også et hit). 

Efter fodring stod den på rugbrødsmadder i solen på legepladsen. Der fik vi besøg af en sød kat fra lokalområdet, som var meget ivrig for at hilse på. Der var flere elever, som fik snakket med den. Efter frokost var der fri leg på de forskellige redskaber. Især svævebanen var flittig brugt. Efter en times tid gik turen tilbage til skolen, hvor vi ankom 14.30. En rigtig dejlig og hyggelig tur 

  

Tirsdag startede ud med en skøn gåtur i det dejlige solskinsvejr, hvor vi endte i klassen til formiddagspause. Efter pausen fik vi set Ultranyt, som især handlede om Danmarks befrielse, som skete for 75 år siden. Efter vi havde set Ultranyt arbejdede vi videre på at gøre terrassen pæn foran gruppe 1. Jakob, Ida Sofie og Viktor arbejdede hårdt med at få fjernet mos og græs mens Anna og Marius spillede Uno i køkkenet. Det var rigtig hyggeligt. Over middag blev der arbejdet videre med terrassen og ellers forskellige aktiviteter i klassen. 

 

Onsdag var der botræning for alle.

 

Torsdag startede igen med morgensang og gåtur i det stadig skønne vejr. Efter pausen kastede vi os over dagens afsnit af DR Ultra Nyt. Herefter lavede vi nogle forskellige individuelle opgaver, og vi tog nogle optagelser til en lille videohilsen, vi har lavet til Sif. Dagens undervisning sluttede til frokost i dag pga. St. Bededag og hjemrejser, hvorfor vi også lige skulle nå at læse vores ugebrev og se billeder herfra, inden vi alle gik på forlænget weekend.

 

Videohilsen til Sif kan ses via følgende link: https://streamable.com/kjwpft

 

Rigtig god St. Bededag og weekend ønskes I af alle fra Gruppe 1.

< Tilbage