< Tilbage

Ugebrev - uge 19 - gruppe 204-05-2020 - 15:05

Så gik der endnu en uge i gruppe 2 - med godt vejr og tur ud af huset :)

Kære Alle

 

Mandag morgen havde vi morgensang med Phillip Faber. Det var 3 sange, som på hver sin måde omhandler befrielsesdagen eller tiden under besættelsen og 2.verdenskrig. Vi snakkede lidt om, hvad det egetlig vil sige at være besat og hvad det vil sige at blive befriet.

Herefter foregik morgenrunden enten på gåben eller på cykel. Det er skønt at se elevernes glæde på turen rundt. Nogle af drengene cyklede på egen hånd og fik en masse runder. Antallet blev talt op. Så kan vi se, om de næste gang kan nå et par omgange mere.

Efter pausen delte vi os i 3 hold. Et læsehold, et motionshold og et sansemotorisk hold. Alle var godt aktive.

Over middag så vi et afsnit af Matador - det afsnit som handler om. Befrielsesdagen. Der blev tegnet imens. Et par enkelte elever var i gymnastiksalen imens og fik spillet noget fodbold. 

Det var en dejlig dag :)

Tirsdag var vi til morgensang med Philip. Derefter fik vi pakket bilerne og turen gik til Slettestrand. Vi fik vores formiddagsmad og noget at drikke. Alle var super aktive rundt på motionsbanen. Der blev gynget, klatret, kravlet under snore og gået balancegang. Freja var en stor hjælp for nogle, som havde brug for støtte til balancen. Så var vi blevet sultne, og der var mange sultne munde. Der blev smurt håndmadder til den store guldmedalje. Vejret var super og nogle tog sig en lur på tæppet.

Hjemme igen var der brug for en god pause. Vi var godt fyldte af gode oplevelser.

 

Onsdag var botræningsdag. Der blev knoklet med rengøring, vasketøj og indkøb.

 

Torsdag startede vi med morgensangen, og det var en flok friske unge mennesker som var klar til at komme igang med morgensangen. Efter morgensang var der morgenmotion, hvor der blev cyklet og gået.

Herefter startede vi bålet op, og der blev lavet lækre bananpandekager, som skulle spises efter frokosten. En kort skoledag men fantastisk engagement og glæde hos alle.

Inden de skulle bage pandekager, var Pelle og Simon mega aktive og hjalp med at lave klar til tomatplanter. Der blev fyldt vand på plantekasserne og der blev samlet drivhus - så er det spændende, om gruppe 2 kan høste tomater hen over sommeren. Vi skal også have et par agurkplanter og en enkelt chiliplante.

Heidi havde lavet fornem frokost til os med steg og kartofler og tærte. Lækkert. Og selvfølgelig de hjemmebage pandekager til dessert med syltetøj.

Rigtig god bededagsferie til jer alle.

Vi ses igen i skolen på mandag :-)

Mange hilsner

Elever og lærere i gruppe 2

< Tilbage