< Tilbage

Ugebrev Uge 18 - gruppe 301-05-2020 - 08:00

Vi fortsætter undervisning i gruppe 3...

Kære alle læsere,

Endnu en uge er startet, hvor al undervisningen stadig foregår i grupperegi. Mandag morgen var det regnvejr. Det er godt nok længe siden, vi har oplevet det. Alligevel gik de friske elever morgenrunden efter morgensangen i gruppen. På vejen så vi det smukkeste japanske kirsebærtræ, som vi blev nødt til at tage billeder under. Efter formiddagspausen fordelte vi os på "linjer". Niels startede sin praktik op som pedel, mens Ditte, Katrine og Mikkel tog til Vejlerne, hvor de bl.a. spottede en skestork. Maja, Bastian og Ylle øvede sig i skønsang, mens Steffie og Ida cyklede en dejlig tur. Maria og Mette bagte pølsebrød til tirsdagsturen i den helt store stil. Efter frokost gik Bastian, Maja og Ylle gik en tur i byen efter en hemmelighed til tirsdag, og Maria og Mette cyklede ud i det blå. Resten hentede en masse sækkestole og arrangerede sig mageligt, og så så de "Brødrene Løvehjerte".

 

Tirsdag tog vi på tur til Svinkløv Klitplantage. Her udfordrede de fleste af eleverne sig selv på motionsstien, mens Ditte, Maria og Mikkel lavede bål i bådhytten. Vejret var skønt og stemningen høj. Til frokost grillede vi pølser og varmede de lækre brød som køkkenlinjen havde bagt. Bastian og Maja fandt hemmeligheden frem - det var COLA som Ylle ville give, fordi eleverne havde sunget sådan en fin fødselsdagssang til hende i fredags. Lykken ville ingen ende tage;-) Herefter kørte vi hjem til Limfjordsskolen igen.

 

Onsdag var der botræning.

 

Torsdag delte vi os op allerede efter morgengåturen, der foregik i regnvejr. Maja, Bastian og Ylle lavede en musikdag, hvor de øvede mange forskellige sange. Resten fordybede sig i ugler. Hvor og hvordan de lever, og især hvordan de yngler, fordi vi startede på at bygge en uglekasse. Vi nåede at strege op og måle ude i værkstedet, hvor der heldigvis var tørvejr, så må vi bygge videre en anden dag. Over middag så vi resten af "Brdr. Løvehjerte". Den passede lige til en regnvejrsdag....

 

Fredag var der morgensang, gåtur og ugebrev.

 

God weekend til alle.

< Tilbage