< Tilbage

Ugebrev - uge 18 - Gruppe 1 01-05-2020 - 10:30

Så er gruppe 1 næsten samlet igen :) 

Kære læsere. 

Så er vi startet op på en ny uge - nu med næsten alle elever fra gruppe 1. Det var rigtig dejligt endelig at være sammen alle igen. 

Mandag startede op med morgensang kl 9.05 i stuen med Philip Faber. Efter en omgang fællessang gik vi alle sammen morgenrunden. Eller dvs. Ida Sofie og Anna gjorde. Både Thomas og Jakob tog turen på cykel, Marius på has recerunner og Viktor gav den gas på sin mooncar. Efter gåtur endte vi i vores midlertidige klasselokale til lidt formiddagspause. Efter pausen tog vi turen til Rønbjerg, hvor der er en sjov junglebane, som eleverne kunne kravle rundt i. Desværre var vejret ikke med os. Det var overskyet og småregnede, så efter 45 minutter derude besluttede vi, at vi hellere ville tilbage på skolen igen, hvor vi fik en forsinket frokost. Efter frokost var der hygge på værelserne indtil overlap.  

 

Tirsdag startede endnu ud med morgensang, gåtur og formiddagspause i klassen. Efter pausen så vi Ultranyt, hvor vi fik snakket om de forskellige nyheder. Efter Ultranyt gik turen over til værkstedet for at hente skovle, trillebør og kost og videre til terrassen foran gruppe 1. Den er virkelig blevet træls at kigge på i løbet af vinteren, så den skulle have den store tur. Så der blev arbejdet hårdt med at få fjernet mos, græs og gamle planter. Der blev også til en omgang Uno i stuen. Over middag var der forskellige aktiviteter bl.a. motion på multibanen og JustDance på wii'en i klassen :) 

 

Onsdag bød vanen tro på botræning.

 

Torsdag startede igen med morgensang i gruppen kl. 9.05 med Philip Faber. Herefter var vi ude på vores morgengåtur, vejret var dog noget vådere, end vi først havde troet, derfor skyndte vi os rundt og ind i varmen igen. Efter formiddagspausen så vi Ultra Nyt, og bagefter lavede vi helt almindelige skoleopgaver med både dansk og matematik samt knallertteori for Thomas. Marius fik også trænet IT-færdigheder, hvor han bl.a. skulle finde de skarpeste priser på forskellige ting via pricerunners app/hjemmeside. Efter frokost lavede vi afslapning med forskellige spil - ja, Anna og Majken fik da også noget motion med alt det "Just Dance", de fik spillet.

 

Fredag startede vi igen ud i gruppen med morgensang efterfulgt af en gåtur. Bagefter læste vi ugebrevet igennem og så billeder fra ugen, der var gået. Vi sluttede af me dlige hgge på klassen med Youtube og Wii.

 

Gruppe 1 ønsker alle en rigtig god weekend :)

< Tilbage