< Tilbage

Ugebrev - Uge 18 - Gruppe 227-04-2020 - 10:00

Så er alle elever retur i gruppe 2 - og det er dejligt! 

Kære læsere 

 

Så er vi alle samlet igen i gruppe 2, og det var et dejligt gensyn efter så mange uger, hvor en del elever har været hjemme. 

I den kommende tid kommer vi til at køre gruppeundervisning for at blive blandet mindst muligt med de andre bogrupper. Vi er altså i skole som gruppe 2 og med lærere, som er tilknyttet gruppe 2. 

Mandag startede vi med morgensang i klassen med god afstand, hvor vi sang sammen med Philip Faber på DR. Herefter fik vi styr på dagens program og tog hul på vores morgenmotion. Nogle sprang på cyklerne, mens andre var til fods. 

Om formiddagen blev eleverne inddelt i tre værksteder, hvor der blev arbejdet med læsning, sansemotorik og boldspil. 

Over middag blev tempoet skruet ned, og programmet stod på krea og afslapning i klassen. 

 

Tirsdag var det tid til tur ud af huset - vi skulle nemlig til Rønbjerg igen. Her skulle en flok spille fodboldgolf, mens den anden flok kørte ned til havnen. Her skulle vi se, om krabberne var klar til at blive fanget med vores lækre sønderjyske spegepølse - men nej, ingen krabber i sigte denne gang. Men det var hyggeligt i det gode vejr! 

Vi var tilbage til frokosten, og over middag var det igen tid til diverse ting i klassen. Nogle var kreative, mens andre slappede af ved computerne. Enkelte havde mere lyst til at spille fodbold på multibanen. 

Endnu en god skoledag i gruppe 2!

Onsdag var der botræning, hvor der blev gjort rent i alle kroge og flader. Der blev handlet ind og også kigget på store maskiner. Vejen foran Limfjordsskolen skulle have nyt asfalt, så der var kæmpe maskiner som arbejdede derude, hvilket var meget spændende at se på. Fredrik fik sorteret alle sine kort i sit Martadorspil, og Freya fik sunget sange sammen med Kent i skolen. 

Torsdag var vores planlagte "ude dag". Vi startede som vi plejer med at synge sammen med Phillip Faber, og selvom sangene var svære idag, fandt vi selv en vi sang med på efter at Phillip var færdig. Efter morgensangen var vi afsted på en meget våd morgengåtur. Hold da op hvor det regnede... Efter pausen, gik Peter, Karla og David ud i regnen sammen med Karen, for det er jo helt naturligt at lave bål når det siler ned..... Så det gjorde vi. Peter, David og Karla sørgede for at forsyne bålet med rigtigt godt brænde, så gryden kunne holde sig i kog. Karen fik lavet en fantastisk kartoffel/porresuppe, som vi spiste inde i gruppe 2. Imens de andre var igang ved bålet, var Pelle, Carl-Emil og Simon sammen med Anne-Louise i gymnastiksalen, hvor de spillede Basketball og bordtennis. Fredrik, Anna og Emilie var sammen med Kent til motoriktræning i musiklokalet.

Efter pausen var vi igang i klassen hvor vi så "Bi Bob The Bee" i Jazzbio, og herefter krea med tegning og computer. En dejlig regnvåd dag er blevet brugt på den mest fantastiske måde..... :-)

Fredag: Vi startede med at gå i klassen, hvor Phillip Faber igen var klar ved klaveret. Vi sang selv "Jamaica" som afslutning på morgensangen. Efter morgensangen var vi klar på cyklerne og så ellers afsted. Det blev til mange kilometer. Enkelte var på gå-ben og det blev også til en god tur. Efter pausen læste vi ugebrevet, så ultranyt og spillede tallotteri - og SÅ var det weekend.

Mange hilsner

Elever og lærere i Gruppe 2

< Tilbage