< Tilbage

Ugebrev - Uge 17- Gruppe 222-04-2020 - 10:00

Sol og (næsten) sommer i Gr.2 :-)

Kære Læsere

 

Så er gruppe 2 næsten samlet igen - vi mangler et par elever, men vi sender dem en stor hilsen her gennem ugebrevet :)

Mandag skinnede solen fra en skyfri himmel. Sikke en morgenstund. Vi startede ud med at gå i klassen og synge morgensang med Phillip Faber - det var lidt nogle svære sange i dag, så vi tillod os at tage en ekstra sang bagefter og det endte med Jutlandia, som alle kunne synge med op. Herefter så vi Ultra Nyt, som selvfølgelig mest handlede noget om Corona-tiden.

Efter formiddagspausen vandrede vi alle ned til fjorden, hvor vi skulle på muslingejagt - nå nej..muslingeskaller-jagt. Dem skulle vi nemlig have med hjem til at male på. Det fantastiske vejr var overrumblende, så vi måtte gå en lille omvej tilbage til skolen for at få så meget godt vejr med hjem som mulig.

Til frokost sad vi rigtig mange udenfor og spiste. Efter frokostpausen skulle vi male muslingeskallerne, og eleverne var meget fantasifulde...de blev rigtig flotte!

Et par af drengene gik i slutningen af timen sammen med Lisbeth i gang med at pumpe en masse fodbolde, som gruppen skal have med i morgen, når de tager afsted for at spille fodboldgolf. 


Tirsdag var endnu en solrig dag, hvor vi skulle til spille fodboldgolf. Emilie havde dog en anden aftale sammen med Anne-Louise hjemme på skolen, hvor de skulle arbejde med andre ting. 

Vi startede igen skoledagen med morgensang i klassen - og i dag var en af sangene "Alle sømænd er glade for piger" - og den kunne vi alle synge godt med på! 

Herefter trillede vi med god afstand i busserne til Rønbjerg. Vi blev inddelt i to hold, og så var det ellers i gang. Vi havde hele banen for os selv, så der var masser af plads og ro. Kent præsterede at skyde en bold helt op i træerne, så den sad fast..... Men vi fik den ned igen ved at pruge en lang pind. Efter en aktiv formiddag, kørte vi retur til Limfjordsskolen, hvor de fleste igen ønskede at sidde ude og spise frokost. 

Over middag stod der musik og bevægelse på programmet, og der blev bl.a. trommet, danset osv. til den store guldmedalje.  


Onsdag var der botræning i gruppen sammen med pædagogerne. 


Torsdag startede vi med morgensang med Phillip Faber. Herefter en dejlig morgengåtur og efter formiddagspausen, stod den så på udeliv. Vi blev delt i tre hold, hvor de ene hold klargjorde brænde og bål og fik tændt op. Det andet klargjorde maden og det tredje dyrkede motion på multibanen. Vi fik lavet en dejlig potion ris og kylling med karrysovs, som smagte mega-multi lækkert. På multibanen præsterede Kent igen at få en bold til at sidde fast i basket-nettet. Fredrik hjalp ihærdigt med at få den ned, og det lykkedes. Efter frokost fik vi ryddet op, og det blev tid til at være kreativ og aktiv på fodboldbanen. En dejlig dag i et fantastisk vejr.


Fredag startede med fællessang med Philip Faber, morgengåtur og herefter ugebrev, krea og ultranyt. 

Endnu en dejlig uge med godt vejr, glade elever og øget indlært coronabevidsthed.

Rigtig god weekend til jer alle.....

Elever og lærere i gruppe 2.

< Tilbage