< Tilbage

Ugebrev - Uge 13 - Gruppe 224-03-2020 - 10:30

Så er der nyt fra gruppe 2

 

Kære familie, venner og bekendte 

 

I denne uge har vi inddelt undervisningen i bogrupperne - dvs. at eleverne i gruppe 2 har været i skole sammen. Derudover har Jakob været med - og det har været hyggeligt.

Mandag startede vi med morgensang i stuen. Det er en super dejlig oplevelse at være sammen om sangen, selvom det er "fjernsang" via fjernsynet. Efter morgensangen gik vi en dejlig tur, hvor vi var omkring Løgstør skole og brugte tid på deres nye fine legeplads. 


Efter formiddagspausen gik vi igang med at lave bål, for senere at lave pandekager over bålet. Der blev også spillet fodbold på boldbanen, gynget og hoppet på trampolin - der var nemlig forår i luften! Vi spiste frokost omkring bålet, og det var super hygeligt.

Efter frokost var vi ude og cykle, ude på multibanen og igang med tegnesager.

Tirsdag startede vi igen med morgensang sammen med Philip Faber på DR1. Herefter gik turen til Tranum, hvor vi var på naturlegepladsen. Her blev der bl.a. kørt en masse ture på svævebanen, hvor der kom god fart på. Det var dejligt med en masse frisk luft. 

Efter frokost var vi igen igang med cykler, multibane og tegnesager

Onsdag var det tid til botræning på værelserne. Vejret var godt, så der blev luftet godt ud, og klud, spand og støvsuger kom i sving. Udover botræning blev der også ordnet lidt småindkøb og spillet fodbold og hoceky. Det er jo vigtigt at holde sig i gang i disse "coronatider"!


Torsdag  var det Fredriks fødselsdag. Stort tillykke med det :-) . Vi startede med morgensang i gruppen sammen med "Phillip Faber på DR1". Alle var med og sang bla. med på Joanna, den kender vi jo....Herefter gik turen til Uhrehøje plantage, hvor vi skulle lave mad over bål. Vi havde en fantastisk dag hvor der blev grinet, hygget og hugget og kløvet masser af brænde. Menuen stod på Kylling i Cola som Karen var chef for. Det smagte mega godt, og med det super vejr som vi havde så kunne det ikke være bedre. Fredrik synes det havde været en dejlig fødselsdag :-)


Fredag mødte vi ind til sol, klar blå himmel og fantastisk godt humør. Vi startede med morgensang sammen med Phillip Faber på DR, hvor vi bl.a. sang en sang som vi kender og selv synger til morgensang, nemlig "Linedanser". Efter vi havde sunget gik vi en morgentur, og denne gang gik turen ned mod vandet. Der var totalt vindstille og vandet var helt spejl blankt. Det var utroligt smukt og vi sad også og nød synet . Da vi kom hjem havde Eva bagt kanelsnegle til os, som vi sad og nød i solen udenfor gruppe 2. Herefter var vi i klassen hvor vi arbejdede med computer, tegneting og i gymnastiksalen. Vi sluttede dagen af med at læse ugebrevet og se de mange gode billeder der er taget fra denne fantastiske "corona-uge nr. 2".


Ha en rigtig god weekend. Vi er klar til den tredje "corona-uge" i næste uge. 

Mange hilsner personale og elever i gruppe 2 (plus Jakob!)  

< Tilbage