< Tilbage

Månedsbrev - Gruppe 1 - Februar - Bodel02-03-2020 - 14:11

Et lidt forsinket månedsbrev. Bedre sent end aldrig! :)

Så er februar også gået og det er nu officielt forår (i hvert fald kalendermæssigt).

 

Udover de vanlige aktiviteter som svømning i Rønbjerg, idrætsforeningens dans/gymnastik, botræning osv. Var nogle på tur i uge 8, mens andre var hjemme hos deres forældre.

d. 4. februar var der svømmestævne i Aars, hvor Limfjordsskolen fik hevet mange medaljer i land. 

 

Dagen efter havde Anna fødselsdag, hun blev 18 år og det blev fejret med lækker kagemand og varm kakao. Stort tillykke Anna!

 

D. 25. var international pandekage dag. Det valgte gruppe 3 at fejre ved at lave en kæmpe stak pandekager og invitere gruppe 2, 4 og os til aftenskaffe, som derfor bestod af pandekager og saftevand. Lækkert!

 

Torsdag d. 27. var vi alle fra gruppe 1 og en del fra de andre grupper til Maskebal i Skovsgård. I år var temaet "sport". Nogle var klædt ud mens andre kom i noget andet festligt tøj. Der var live band og mulighed for at give den gas på dansegulvet, hvilket man må sige der blev gjort i stor stil. Derudover kunne man være med i en quiz om sport, spille "e-games", se wrestling i "wrestler rummet", skyde på mål med fodbold, danse "Just dance" mm. Det var en rigtig god aften og vi fik hilst på venner og tidligere elever fra de andre deltagende bofællesskaber.

 

I denne uge har vi emne uge hvor temaet er "Kendskab til fællesskab". 

I må have en dejlig marts måned!

 

Mange hilsner 

Gruppe 1.

< Tilbage