< Tilbage

Månedsbrev - Gruppe 4 - Februar - Bodel28-02-2020 - 12:00

Regn, blæst og lidt mere regn, men humøret er i top i gruppe 4. ;O)

 

Så er februar snart slut, vi er blevet blæst igennem og også lidt våde på vores vej frem og tilbage til skolen. 

 

Vores studerende Andreas er startet i praktik, vi har hjulpet ham med at finde ud af hvad Limfjordsskolen er for en størrelse og få styr på vores hverdag i gruppen.

 

Februar måned startede vi med at fejre medaljerne vi hev hjem fra svømmestævnet med en taco tirsdag.  Vores voluntørere, Steffi og Sabine har lavet forskellige aktiviteter for os, vi har været til kostume workshop nogle tirsdage og biograf arrangement en lørdag. Steffi og Sabine havde lavet biograf i pyramiden med popcorn og fælles hygge. Sabine har også været på besøg hos os i gruppen og set film sammen med os.

Vi har været på shoppetur til Aalborg storcenter og i biografen hvor nogen så "Drømmebyggerne" mens andre hellere ville se "Frost 2". Efter filmen fik vi overtalt Lotte til at vi skulle en tur på Sunset til aftensmad:-)

Februar har også budt på international pandekagedag, det har vi selvfølgelig fejret med grønne spinat pandekager til aftensmad og lilla solbær pandekager til aftenskaffen. 

Hvad sker der ellers i hverdagene i gruppe 4? Der er jo botræning hver onsdag hvor vi rydder op og gør rent på værelserne og i fællesrummene. Hver onsdag laver vi på skift frokost til hele gruppen, så får vi øvet vores køkkenskills. Vi har på skift vaske dag så der er rent tøj at tage på og så skiftes vi også til at handle ind og lave aftensmad. Vi får besøg i gruppen eller går på besøg på skolen og vi får også slappet af på værelserne eller i stuen.

Så har vi de faste aktiviteter som er mandagsmøde, tirsdags mad klub, onsdag svømning og torsdags floorball.

Februar måned har vi sluttet af med maskebal i Skovsgård, årets tema var "sport". En rigtig hyggelig aften hvor vi også fik hilst på gamle venner. 

 

Søndag den  1. marts tager Pia imod i gruppen, søndag den 15. marts tager Lotte imod og søndag den 29. marts tager Pia imod. Vi er i gruppen fra kl 17:30.

ps. beklager at billederne vender forkert, men teknikken driller.....igen;-)



Mange hilsner fra

Gruppe 4

< Tilbage