< Tilbage

Ugebrev - Kunst og Samfundslinjen - uge 424-01-2020 - 10:45

Videooptagelser, læsning, FN's Verdensmål, kreativitet med Hundertwasser, motion mm. 

Halløj derude ved skærmene 


I denne uge har vi haft gang i mange spændende ting på linjen, og ugen er fløjet afsted... 


Mandag startede skoledagen med nyhederne, hvorefter vi gik i gang med vores film/videoprojekt. Flere elever har allerede været i gang med at lave optagelser og klip til vores fælles elevvideo, og vi fik styr på, hvad næste skridt nu er. I denne uge skal der bl.a. optages fra botræning og svømmeundervisningen. Mandag fik vi optaget både Emilie og David, som begge havde praktikdage. 

Over middag var det tid til motion og afslutning i klassen. 


Tirsdag startede som altid med læsning i klassen. Flere er i gang med at læse bøger om forskellige youtubere - det fanger flere elevers interesse. 

Om formiddagen havde vi besøg af Jens, som gerne ville se, hvad vi arbejder med på linjen for tiden. Han blev introduceret til vores emne om FN's Verdensmål, som vi startede med i sidste uge. Denne gang skulle vi arbejde med, hvordan vi hver især kan arbejde med Verdensmålene uden at det bliver for uoverskueligt og svært for os. Altså helt konkrete måder, som vi hver især kan gøre noget godt for vores planet - og eleverne kom med mange gode forslag, som både omhandlede Sundhed og trivsel, uddannelse, anstændige jobs, mindre ulighed og klimaindsats. 

Over middag stod den igen på motion, hvorefter vi var kreative i klassen. 

Torsdag startede vi i klassen med at snakke om kommende projekter vi gerne vil i gang med. Hundertwasser har inspireret os til at lave farvestrålende billeder, og nu vil vi gerne arbejde med vores "uderum". Vi lavede en slags brainstorm om, hvad vi kunne tænke os. Nogle af drengene vil gerne arbejde mere i træværksted, som i starten af skoleåret, og kom med forslag om at bygge blomsterkasser af genbrugsmaterialer. Vi snakkede også om udsmykning af de hvide vægge og glasdråber, som vi kan hænge i træerne. De unge mennesker er fuld af gode ideer :-) 

Først skulle ALLE elever lave deres akvarelbillede færdigt, og herefter gik vi i gang med at fremstille "glasdråber" - der blev arbejdet hårdt og koncentreret.

Over middag var mange til kor. Andre havde motion. Andenårs eleverne har i denne og de næste par uger elevkonferencer, som også bliver afholdt over middag.  

Fredag var der svømmetræning i Rønbjerg, hvor der bl.a. blev trænet stafet. D. 4.feb. er der svømmestævne i Aars. Det glæder alle svømmerne sig til. De elever der ikke skal til Rønbjerg, skal lave andre hyggelige aktiviteter den dag :-)


Ha' en rigtig god weekend. 

Mange hilsner fra os alle på Kunst og Samfundslinjen

< Tilbage