< Tilbage

Ugebrev - Køkkenlinjen - uge 4902-12-2019 - 14:40

Det sørme - det sandt - det december 

Kære alle. 

 

Så kom vi igang med december måned. En måned som mange elever længe har set frem til :) Efter en frisk morgengåtur i det flotteste frostvejr (efterfulgt af pause) stod den på pebernøddebagning oppe i køkkenet. Der blev lavet den klassiske pebernøddedej samt en gluten- og lactosefri udgave. Så der blev trillet dej til den helt store guldmedalje. Fredrik var dog en smule træt her til formiddag, så han slappede af i klassen med dejlig musik og massage i en sækkestol. Efter frokost lavede eleverne videre på deres ressourceblomster. Vi sluttede dagen af på at smage de lækre pebernødder. Mums de smagte lækkert!


Tirsdag var det atter store ridedag. Til morgensang fortalte Sabine om Frankrig, og hvordan det er at bo der. Vi sluttede af med en fransk dans, og derefter kørte vi til Vilsted Søgaard for at ride. Desværre var der ingen sol i dag, men vi kan heldigvis ride i al slags vejr, for vi er seje ryttere! Efter middagspausen lavede Anna sin ressourceblomst færdig. Pelle arbejdede videre på sin nye robot og lavede også opgaver på computeren. Ida og Fredrik lavede opgaver med tøj og påklædning. Maria arbejdede på computeren. Vi sluttede dagen af med at se lidt lækker kagebagning fra Rouladegade.


Onsdag var som sædvanlig botræningsdag og over middag skolecafeer.


Torsdag til morgensang havde Pelle noget på hjertet. Vi havde aftalt, at han kunne vise sine forskellige masker til kammeraterne, hvis han havde lyst - og det havde han heldigvis :) 5 styk hjemmelavede masker blev vist frem, og Pelle fik store klapsalver, hver gang han havde en på hovedet. Mega sejt. Ellers er torsdagen blevet en opgave dag, nu hvor ridningen er flyttet til tirsdag, så efter rmorgengåturen, pausen og dagens hjælper (som var Ida), kom alle igennem opgaver af den ene eller anden slags. Pelle nåede også at starte op på en ny maske, da han var færdig med matematikopgaven.

Efter en skøn frokost - Fælles julefrokost i Pyramiden - kørte korfolkene ned i kirken, for at øve. Det er jo næste torsdag, at koret giver koncert i Løgstør Kirke kl.19. ALLE er velkomne. Det gik godt med at øve.

Motionsfolkene var enten på gåtur eller nede i gymnastiksalen for at få kroppen rørt. Pelle fik lavet sin maske næsten færdig sidst i timen.

 

Fredag er pigerne fra Køkkenlinjen jo alle til ridefysioterapi i Aars. Fredrik og Pelle er begge taget hjem på lang weekend, så ugebrevstimen var lidt tom! Heldigvis kunne lærerne så få købt ind til det, vi skal kokkerere på mandag. Uh..det bliver jule-lækkert, Nammenam.

Anne-Louise har to fridage mandag og tirsdag, så der kommer en vikar og hjælper Mette, Majken og Sabine.

Vi ønsker jer alle en fantastisk god weekend :)

< Tilbage