< Tilbage

Ugebrev - Køkkenlinjen - uge 4825-11-2019 - 14:39

Besøg på Herregården Hessel..

Kære Alle,

Endelig kunne vi tage hul på julerierne, og det gjorde vi ved at besøge Herregården Hessel mandag. Her var der pyntet op med fine juletræer i stuerne, og vi fik lov til at danske omkring det, mens vi sang "Højt fra træets grønne top", som I da havde foreslået. Vi hørte om julen og livet på herregården i gamle dage. HVad de spiste, og hvordan de fejrede julen. Bagefter var vi i julemandens værksted, hvor vi lavede små juletræer på fod, som vi kan pynte en anden dag. Vi bagte også småkager. De blev rigtig gode. Til sidst var vi i stalden for at pise æbleskiver og drikke saftevand. Her boede nissen Laurits, som godt kunne drille lidt, hvis han ikke fik sin julegrød. Vi kørte godt trætte hjem til en lidt sen frokost. Efter pausen var der ikke meget enrgi tilbage, så vi så starten på en julefilm om "Emma og Julemanden".

Tirsdag er blevet til ridedag, så på trods af vejret kørte vi til Vilsted Søgaard for at ride en tur i skoven. Vi klappede også kaninerne, og Astrid og Ida striglede en af hestene, så den blev rigtig fint. Det blev til en dejlig ridetur for Pelle, Fredrik, Anna og Maria. Efter frokost og dejligt tørt tøj gik vi i klassen for at spille spil, lave opgaver og se den sidste del af "Emma og julemanden". Humøret har været så højt hos alle i dag.

 

Onsdag var der botræningsdag og skolecaféer over middag.

 

Det var næsten helt mærkeligt, at vi torsdag morgen ikke skulle afsted til ridning! Vi gik istedet ud på vores morgengåtur. En mild morgenluft - det kunne kvikke os lidt op, for vi var mange, der var lidt trætte til morgen.

Efter pausen var Maria dagens hjælper, og vi havde O som dagens bogstav. Sikke mange ord vi kunne med O! Herefter havde vi først Ida og dernæst Astrid i den varme stol. Kammerater og lærere kunne sige en heeeelt masse ting, som Ida og Astrid er gode til. Hold da op der blev skrevet mange ting på tavlen.

Da vi var færdige med resourceblomsterne, var det tid til at pynte juletræer! Hihi..I læsere tror nok, at det var rigtige juletræer, vi skulle pynte, men næ..det var koglejuletræerne, som vi i mandags havde lavet ude på Hesselherregaard. Vi havde fundet pæne perler og glimmer frem, og vha lim fik vi pyntet træerne rigtig flotte. Alle elever var aktive, men nogle syslede lidt mere med opgaven end andre, men sådan er det jo :)

Efter frokost og pause var det tid til korundervisning og motion. Til motion var Pelle og Fredrik meget aktive nede i gymnastiksalen, så de måtte smide en trøje. Seje gutter. Til kor fik vi bla. øvet ordene i en af de lidt sværee julesange, som vi skal synge til julekoncerten.

 

Fredagen var som den altid er - aktiv og dejlig. Svømning i Rønbjerg, bevægelse og musik på skolen, ridefysioterapi i Aars.

I ugebrevstimen - hvor det jo kun er Fredrik og Pelle der er med, da ridefysioterapi endnu ikke er færdig - stod den på billederne fra ugebrevet, wii og sjove videoer.

 

Næste uge byder heldigvis også på gode dage. Mandag skal vi - udover at snakke om decembermåned - bage pebernødder. Tirsdag er der ridning. Begge dage laver vi også individuelle opgaver ind i mellem.

 

Vi kan fortælle, at torsdag d.12.december er der julekoncert med Limfjordsskolens kor nede i Løgstør Kirke kl.19! Sæt allerede nu et stort X i kalenderene, for det er en fantastisk oplevelse!

 

Rigtig god weekend til jer alle.

< Tilbage