< Tilbage

Ugebrev - Kunst og Samfund - uge 4722-11-2019 - 10:50

En rolig uge med fast rytme på Kunst og Samfundslinjen... og begyndende julehumør! 

Kære familie, venner og bekendte 


Så gik endnu en uge her på Kunst og Samfundslinjen - og det har været en rolig skoleuge med den faste rytme. I denne uge er Steffani heldigvis tilbage på linjen, så det er super dejligt! 


Mandag: Til morgensang startede Steffani med at fortælle om sit hjemland Østrig - hun viste bl.a. billeder af bjernene, sin familie, lækre østriske retter og ikke mindst kage! Hun havde desuden små smagsprøver med til os... Mums! 

Ovre i klassen fik vi samlet op på weekendoplevelserne og så indslag på TVglad. Om formiddagen arbejdede alle meget koncentreret videre med deres elektroniske bøger, og nogle er endda gået i gang med en ny bog. 

Over middag stod den på motion i støvregnen - og tilbage på skolen blev der arbejdet videre på iPad eller computer. 


Tirsdag startede som altid med læsning i klassen. Det er hele holdet bare gode til, og der er helt stille og roligt imens. 

Om formiddagen så vi det første afsnit af dokumentaren "Ingen er perfekte", som lige nu vises på DR.dk. Dokumenteren følger en række personer med udviklingshæmning - og de fortæller om deres hverdag, jobs, drømme osv. Nogle af dem arbejder faktisk på TVGlad, som vi jo arbejder en del med om mandagen. 

Over middag var det igen tid til motion, så vi måtte have gang i gåbenene og ud i den friske luft. 

David H. var hele tirsdag til hockeystævne i Arden, hvor de kæmpede mod andre hold fra forskellige specialskoler. Det gik rigtig godt, og holdet holdet kom hjem med medaljer. 


Onsdag var det jo tid til botræning. Flere elever er også allerede i gang med at få styr på julegaverne!

Onsdag aften var der korkoncert i Overlade Kirke, hvor Limfjordsskolens kor gav den hele armen. Publikum var meget tilfredse og rørte, og der var klapsalver.  


Torsdag var der fuldt sving i penslerne . . eleverne er ved at lægge sidste hånd på malerierne . .de bliver så gode :-) I næste uge vil Ole hjælpe os med at få lavet vinduesrammerne til billederne . . .vi er meget spændte på resultatet . .!! Over middag var der kor, motion og faglige opgaver :-)


Fredag var der svømning, musik og bevægelse, aktuelle nyheder og ugebrev på programmet.


I ønskes alle en rigtig god weekend :-)

Bedste hilsener fra Kunst og samfundslinjen

< Tilbage