< Tilbage

Ugebrev - Kunst og Samfund - uge 4615-11-2019 - 10:55

En uge med Skolen i biografen, Book Creator, læsning og Kunst. 

Halløj derude ved skærmene :-)

 

Mandag blev der arbejdet med nyhederne både på DR ligetil og på TV Glad. Det resulterede bl.a. i snakke om skovbrande i Australien og abstrakt kunst. Om formiddagen arbejdede vi videre med vores elektroniske bøger i Book Creator, og over middag forberedte vi os på tirsdag, hvor vi skulle med skolen i biografen og se filmen "Vildheks" i Lanternen. Vi fik styr på filmens genre, læste om de forskellige karakterer og roller i filmen, temaer osv. 

Tirsdag startede dagen med morgensamling og læsning i klassen. Efter 10-pausen skulle hele skolen i Biografen og vi gik til Lanternen i Løgstør, som har en ny super moderne biograf. Her så vi filmen, Vildheks. Vildheks er filmatiseret ud fra bøgerne, som er skrevet af forfatteren Lene Kaaberbøl. Genren er magisk realisme, som er når realitet og fantasy blandes sammen. Eleverne på Kunst-og samfundslinjen gav filmen 4 -5 stjerner, og flere af eleverne fik lyst til at læse bøgerne.

Onsdag havde eleverne travlt med botræning om formiddagen og nogle var på julegaveindkøb. Over middag var der boldspil, kunst og spille cafe`.

Torsdag startede Kunst og samfundslinjen med at male de lange lister, der skal bruges til rammer til elevernes malerier. Det gik "tjept" og så kunne vi forsætte med at arbejde med malerierne. Det bliver flotte mesterværker :-) Denne gang var vores vikar Anne Sofie med i undervisningen, hun hjalp Freya med at styre penslerne!

Fredag var der svømning og motion på skolen indtil kl.10. Herefter morgensamling og en times undervisning, hvor vi også gennemgik ugebrevet. 

David H er super flittig i køkkenet. Heidi er meget glad for hans hjælp. 

I ønske alle en rigtig god weekend

Mange hilsener fra Kunst- og Samfundslinjen.


< Tilbage