< Tilbage

Ugebrev - Kunst & Samfund - uge 4401-11-2019 - 11:00

Kunst og samfundslinjen er godt i gang:-)

Kære Forældre.

Eleverne på Kunst og Samfundslinjen er faldet godt til i hinandens selsskab :-) De nyder at snakke sammen om aktuelle emner og personlige interesser, hvilket giver et godt arbejdsklima i klassen. I pauserne bliver der hygget med tegning, snak og computere.

I mandags var Lisbeth på kursus og Mette Madsen havde linjen sammen med Steffani. Eleverne startede med at se Ultra Nyt, hvorefter der blev snakket om de forskellige emner. Efter 10-pausen så eleverne TV glad, som er en Nyhedskanal for udviklingshæmmede. Her var der et indlæg om, hvornår er man voksen og om handicappede må få børn, hvilket førte til en god snak. Der var også været tid til at bruge computeren til youtube. Over middag var det tid til motion.

Tirsdag startede skoledagen med, at skolens Miljøråd overrakte drikkedunke til alle skolens elever. Vi har på skolen besluttet os for at droppe vand på plastikflasker, så nu skal eleverne fremover benytte deres egen drikkedunk, når de er på tur med skolen. Efter morgensamling arbejdede eleverne med læsning og selvbestemmelse, hvor vi arbejder med materialet STYR DIT EGET SKIB. Eleverne arbejder med at fremstille deres eget LIVSTRÆ og i det hele taget at få større viden om sig selv, sit liv og sit handicap. Over middag er der KUNST på skemaet, og på linjen har vi valgt at benytte genbrugsmaterialer til fremstilling af kunstværker. Annemette fandt 4 store plader, som eleverne skal bruge til at male billeder på. Vi startede med at give pladerne grundmaling og herefter gik eleverne i gang med at lave skitser og udkast til motiver. Vi er spændte på hvad det udvikler sig til :-)

Onsdag var der botræning - og Gruppe 4 elever var i skole og lavede Ressourceblomster :-) Over middag var der Spille cafe`- Bold-cafe`og Kreativ cafe´

Torsdag har vi kunstværksted på linjen med Annemette og Steffani. Eleverne skulle lave deres skitser færdige til de store malerier. Eleverne har selv valgt deres motiv, men opgaven lød på at lave en scene, som foregår inde bag et vindue . . .!! Der blev arbejdet meget koncentreret med opgaven, og eleverne kom rigtig godt i gang :-)

Fredag var de fleste til svømmeundervisning i Rønbjerg, hvor vi er begyndt at tage tider på 25 og 50 m. Tiderne skal bruges til svømmestævnet senere på skoleåret. Derudover var der musik og bevægelse hjemme på skolen. Tilbage på skolen lyttede vi til Ultranyt og snakkede om de aktuelle nyheder.

Desværre har Emilie været syg hele ugen - vi glæder os til, hun forhåbenligt er tilbage på mandag.

I ønskes en rigtig god weekend :-)

Mange hilsener fra Kunst og Samfundslinjen

< Tilbage