< Tilbage

Ugebrev - Gruppe 3 - uge 3530-08-2019 - 10:00

Opstart med nye hold og værksteder...

Kære familie, venner og bekendte 

Så er endnu en skoleuge gået her på Limfjordsskolen, og det har været en begivendhedsrig uge, hvor vi både har startet nye skolehold og værksteder op. Begge dele skal køre frem til efterårsferien, og på både skoleholdene og værkstederne er eleverne blandet på tværs af bogrupperne. De er alle sammen med mindst en lærer, som de allerede kender fra deres bogruppe eller fra sidste skoleår. 

I forhold til værkstederne, som ligger mandag og tirsdag over middag, så har eleverne tidligere afgivet ønsker, som vi lærere så har arbejdet videre med. Eleverne er derfor nu kommet på to af følgende værksteder: Mandag - Friluftsliv, musik, læseværksted, kreaværksted, yoga og fys. Tirsdag - Kunstværksted, Friluftsliv, læseværksted, musik og motionsværksted. 

Derudover er koret staret op igen, og i år ligger kor torsdag over middag. Rigtig mange fra gruppe 2 har ønsket at starte op i koret i år. De elever, som ikke ønsker at være med til kor, har i stedet motion på skemaet. 


Farvede skolehold:

Rødt hold

Mandag startede vi med at snakke om affald. Hele skolen skal arbejde med affald, så vi forhåbentlig kan få den grønne flag senere på skoleåret. Vi snakkede om henkastet affald. Affald, der bliver smidt i naturen. Vi snakkede om, hvordan man skal sortere sit affald, så det kan bruges igen.

Tirsdag kørte vi på Renovest for at se på, hvor affaldet kommer hen, og hvordan man rigtigt skal sortere det i de forskellige containere. Folkene på Renovest ville rigtig gerne hjælpe os og fortælle om det hele. Vi sluttede i genbrugsbutikken, hvor vi købte forskellige malerier, kaffekopper og lignende, som vi skal upcycle og lave fint på en ny måde.

Torsdag var Maria og Sasha med til ridning på Vilsted Søgaard. De er begge nogle dygtige ridepiger. De nye kaniner fik også lige et besøg. Hjemme på skolen var Ditte i gang med affaldsemnet med Freya og Ylle. De fik lavet nogle fine kasser, vi kan sortere vores affald i fremover.

 

Blåt hold: (Anna S., Sif, Victor, Ida Sofie, Karla, Fredrik, Carl Emil, Ida Marie)

I denne uge startede vores nye farvede skolehold jo op, og på blåt hold er som udgangspunkt 1. års elever, som ikke har været igennem introperioden før. På blåt skolehold er både elever fra gruppe 1, 2 og 3, og vi har brugt ugen på at lære hinanden bedre at kende og få styr på det nye klasselokale og  holdets struktur. 

Der er bl.a. blevet arbejdet med dagens hjælper, personlige skriveunderlag, dekorerering af vores dør osv. Derudover har vi nydt det gode vejr og spillet bold på multibanen. 

Grønt hold: 

Vi har på grønt hold været afsted på dejlige oplevelser.

Mandag var vi ved gfjorden og drak varm cacao. Vi fik samlet skrald og det var ikke så lidt der lå rundt omkring.

Tirsdag havde vi cykeltrænig, og fik snakket om færdselsregler og vigtigheden af at have en cykel som er iorden.

Torsdag forberedte vi "fjordens dag", som er på tirsdag, hvir vi skal ud og udforske Limfjorden. Vi lavede forskellige interaktive ting for at finde ud af hvordan de mange forskellige dyr og planter er "bygget op". 

Dejlig uge på det grønne drengehold :-)


Musikværksted Mandagsholdet.

Vi havde musik for første gang på musikværkstedet. Vi fik sunget, danset og lavet sammenspil, og det er en overraskelse som vi har gang i. Det får I at se senere i september…

Musikværksted tirsdagsholdet.

Vejret var fantastisk, så vi blev hurtigt enige om at flytte musikken udendørs. Vi fik samlet sangmapperne, pakket guitaren og afsted det gik til fællessang på den store grønne plæne tæt på fjorden. Det var fantastisk.

Læseværksted mandagsholdet (Ditte)

Holdet tog til biblioteket og lånte tonsvis af spændende bøger, da det var supersvært at vælge. Så er vi klar til at monster læse næste mandag.

< Tilbage