<

Vinterferien22-02-2021 - 17:24


Så er vi godt i gang med vinterferien. Frederik, Ida, Mathilde og Jakob er draget til Hundborg sammen med Fabienne, Pia, Peter og Sus. Her har vi indlogeret os på Feriehus Thy. 



Da vi ankom søndag, fik alle pakket deres sager ud, rendt seng og fundet sig til rette. Skøn aftensmad denne søndag, for den stod på take away fra Sjørring Pizzaria... mums siger vi bare.


Mandag efter alle havde fået morgenmad, vasket op og gjort sig klar, pakkede vi madkurven og kørte til Klitmøller. Her stod den på stranstur og seightseeing. Der var faktisk en del der var ude på surfboards, kajak og paddlebords. Det var frisk.

Frokosten blev indtaget i det fri. Man samler sig en god appetit til når man er ude i det fri. 

Herefter kørte vi til Nørre Voruør, vi skulle ud og se havbadet, men der var ingen af eleverne der havde mod på at komme i det kolde gys.. Efter et godt besøg og dejlig frisk luft og forårsfornemmelser, fik vi handlet ind til aftensmad og snolder..

Peter sørgede for aftensmaden, der stod på frikadeller...


Tirsdag kørte vi en tur mod Thisted. Vi svingede lige forbi Hundborg stenen. Vi havde håbet på at det var til at gå omkring den, men det var meget mudret, så vi kiggede bare fra bilerne.

Vi kørte videre til Thisted og parkerede bilerne på havnen. Det var nu ikke fordi vi kunne se så meget af vandet. Der var noget diset. Men vi gik en tur alligevel og kom forbi gå-gaden. Der har de jo en lækker chokoladebutik og så vi var da lige inde og finde lidt til dagens dessert.

Da vi kom tilbage til huset fik vi sent frokost og vi fik alle slappet af. Sus forkælede os med hjemmebag til eftermiddagskaffen.

Selvom vejret ikke var det bedste, gik vi en god lang tur i Hundborg. Vi kom omkring Dybdalsgave. En park i byen hvor der før har været geder. Men de var der ikke i dag.

Dagens menu var pasta og Dildhachis (noget der minder om køgsovs) og desserten var flødeboller.


Onsdag kørte vi en tur til Hanstholm. Vi ville op og se Bunkersmuseet. Det er jo heldigvis ikke helt lukket, da mange at tingene jo er ude i det fri. 

Vi snakkede om at Olsen Banden i Jylland blev optaget heroppe.. Så der gik lidt sport i at finde ud af, hvilken én af de mange bunkers det nu var.

Mens vi var ved bunkers snakken, tog vi lige en smut forbi Vigsø, for at se på de bunkers der ligger på stranden der.

Dagens tur gik også forbi fiskehandleren i Hanstholm. Vi skulle jo have noget til aftensmaden.

Da vi kom tilbage til huset holdt vi biograf. Vi skulle selvfølgelig se "Olsen Banden i Jylland".


Torsdag blev en dag hvor vi kun var i Hundborg. Nogle tog en smut forbi gederne, som heldigvis var hjemme i dag. Derefter tog de en tur på fodboldbanen for at brænde lidt krudt af.

Hjemme i huset blev der sørget for middagsmad, planlagt aftensmad og ellers hygget med gode film. Dagens søde indslag blev til pandekager.

Vi sagde i dag også god weekend til Fredrik. 

Efter ønske fra Jakob blev dagens aftenmenu - Hjemmelavet burger.


Fredag gik med at sove lidt længe og ellers bare pakke tingene sammen og så hjemad.


Go weekend til alle derude bag skærmen

<