<

Ugebrev - Uge 47 - Gult hold20-11-2020 - 10:30

På de farvede hold igen......

Kære læsere.

Så fik vi mulighed for igen at komme ud på vores gule hold. Det er dejligt igen at kunne være sammen med vores kammerater igen.

Mandag startede vi ud med at gå morgentur. Vi så filmen "Mit Grønland", som vi skal bruge i vores temaarabejde som omhandler Grønland. I filmen så vi meget omkring den grønlandske kultur og det grøndlandske liv. Det var en meget spændende film.

Tirsdag har vi virkelig knoklet med det faglige omkring Grønland. Vi har arbejdet med byerne, dyr og fundet oplysninger på computerne. Vi har dykket ned i emnet og fået svar på en del forskellige ting som vi var nysgerrige på. 

Onsdag var der som altid botræning hvor værelserne blev rengjort. Efter frokost var der cafeer, hvor der både blev spillet brætspil og Wii, der blev lavet kreative ting, og ikke mindst motioneret i gymnastiksalen.

Torsdag fortsatte vi vores arbejde med Grønland. Vi startede dog med ultranyt, hvor vi fik mange gode diskussioner om de mange ting der sker i vores land lige nu. Som skrevet, så fortsatte vi også vores arbejde med Grønland. Det bliver et mere og mere fascinerende land jo mere vi arbejder med det. Efter frokost var der motion på programmet for dem som ikke er med i koret. 

Fredag var lidt anderledes end de fredage vi normalt har, da der jo ikke er svømning pga Corona ristriktionerne. Derfor startede undervisningen kl 9 som vi gør de andre dage med at gå og cykle en dejlig tur. Vejret var helt fantastisk. Solen skinnede og vandet var helt stille..... Måske fordi det er Olivias fødselsdag - Stort tillykke med fødselsdagen Olivia. Vi sluttede formiddagen af med at vi fik læst ugebrev, set ultranyt.

Rigtig god weekend til jer alle 

Mange weekendhilsner til jer alle, fra elever, Annemette og Kent på gult hold.

<