<

Ugebrev - uge 21 - Gruppe 1 20-05-2020 - 08:05

En kort uge og afsked (og på gensyn) til Lærer-Thomas.

Hej alle læsere. 

 

Mandag blev et glædeligt gensyn med Sif. Hun kom nemlig tilbage til skolen efter at have været hjemme i hele corona-karantænen. Og hvor var det dejligt at se hende igen :) Efter morgensang, gåtur og pause i klassen gik turen i samlet flok ud til Jysk, hvor vi skulle købe nogle rammer. Dem skal vi bruge til et projekt her efter Kristi Himmelfarts ferien. Det passede med, at vi kom tilbage til gruppen lige inden frokost. Efter frokost stod den på Ultranyt i klassen, hvor nyhederne især handlede om alt det, som efterhånden åbner langsomt op igen. Der blev lige tid til en wii-bowling-turnering inden overlap. 

 

Tirsdag var sidste skoledag med Lærer-Thomas, der fra næste uge af skal hjem på barsel. Derfor havde vi aftalt, at vi skulle have en ren hyggedag i skolen. Vi holdt dog fast i vores morgenstruktur med morgensang og gåtur og Ultra Nyt nåede vi da også - bare først efter frokostpausen. Inden da stod dagen på hjemmebiograf i klasselokalet med Hodja fra Pjort - og ingen film uden popcorn og saftevand! Efter frokost så vi som sagt Ultranyt, og herefter havde vi den store Wii-turnering, hvor det skulle afgøres, hvem der skulle have håneretten indtil næste skoleår: Lærer-Thomas eller eleverne? Thomas og Jakob var i gymnastiksalen og spille floorball, og det blev da også til en sidste kamp i mod Lærer-Thomas.

 

Onsdag var der botræning, inden alle eleverne skulle hjem.

 

Rigtig god weekend, ønsker alle elever og personale fra Gruppe 1, og ligeså rigtig god barsel sammen med lille Luna til Lærer-Thomas. Vi ses  igen i det nye skoleår{#emotions_dlg.laughing}

<